Rosenkors-Ordenen AMORC blev grundlagt i 1915 i New York efter, at Harvey Spencer Lewis havde modtaget Rosenkors-Ordenens undervisningsmateriale fra Frankrig. Ordenen har eksisteret i mange forskellige former og under forskellige forhold i tidens løb og den vil fortsat være dynamisk. Det er selve kundskabstraditionen som uændret er bevaret gennem historien.
Rosenkors-Ordenen blev først kendt for almenheden i begyndelsen af 1600-tallet gennem udgivelsen af skrifterne Fama Fraternitatis (1614) og Confessio Fraternitatis (1615) i Tyskland. Den Skandinaviske Storloge er i besiddelse af originaltryk fra 1615 af disse to skrifter, hvis ophavsmænd er anonyme.
Den esoteriske visdom, som findes i Rosenkorsfilosofien, spores traditionelt tilbage til mysterieskolerne i det gamle Egypten og Babylon. Ordet esoterisk kommer fra det græske esoterikos, som betyder en viden forbeholdt en kreds af udvalgte mennesker, det vil sige de indviede. Ordet mysterier kommer fra det græske mysteria, som betyder at hemmeligholde.
Fra de store kulturer i Egypten og Babylon kan vi følge kundskabens udbredelse til antikkens Grækenland, Mellemøsten, Romerriget og ind i middelalderens Europa.
Den esoteriske visdom kom til udtryk i flere slags tros- og tankeretninger. Under renæssancen skabte Rosenkors-Ordenen (eller rosenkreuzerne som de dengang hed) en syntese af de forskellige retninger.
Et ensartet system blev udarbejdet med elementer fra gnostisk kristendom, antikkens filosofi og mysteriekulter, jødisk mystik (kabbala) og alkymi. Undervisningen blev oprettet i grader som de studerende gennemgik. Hver grad indeholdt også bestemte øvelser til udvikling af psykiske evner.
Vil du se nærmere på Rosenkors-filosofiens rødder kan du klikke på følgende rubrikker:
Det græske ord “gnosis” betyder visdom eller erkendelse. Gnostikerne lærte, at mennesket gennem udvikling af bevidstheden kan nå frem til en direkte erkendelse af de skjulte dimensioner af skaberværket. Gnostikerne hævdede, at de repræsenterede den sande kristendom som den kom til udtryk i Jesu hemmelige lære. De benyttede sig af forskellige teknikker som gør det muligt “at se Guds rige før mand dør”. En af de væsentligste gnostikere var Valentinus som fungerede som lære i filosofi i Rom mellem år 135 og 160 e.Kr.
Gnosticismen blev efterhånden en farlig konkurrent til kirkens etablerede magtapperat. Hvis det enkelte menneske kan knytte en direkte kontakt til guddommen vil kirkens og præsteskabets position som formidler mellem Gud og mennesket være truet. Dermed kom kirkens økonomiske og politiske magt også i farezonen. Gnostikerne blev derfor udsat for hårde forfølgelser i det 4. og 5. århundrede, men gnosticismen overlevede som en esoterisk understrøm gennem hele middelalderen. Den kom til udtryk hos Katharene i Sydfrankrig i 1100 - 1300 tallet, i enkelte klostersamfund og hos kristne mystikere som Teresa Ávila, Juan de la Cruz (eller Johannes af Korset), Hildegard von Bingen, Meister Eckhart og Jan van Ruusbroec. I dag er interessen for gnostisk kristendom stigende, også inden for kirken.
Af kendte skandinaviske mystikere kan vi nævne Niels Bohr, Dag Hammarsköld og Henrik Wergeland.
Den danske atomfysiker Niels Bohr (1885-1962), som på sit våbenskjold skrev "Contraria sunt complementa" (modsætninger er komplementære), har på et direkte spørgsmål svaret: "Ordet mystiker kan betegne en som uden at give en konkret løsning alligevel aner en slags enhed bag tilsynelddende modstridende forhold og begreber. I den mening kan jeg meget godt anse mig for at være en mystiker".
Svenske Dag Hammersköld (1905–1961), FNs generalsekretær fra 1953–1961, er først og fremmest kendt for sit fredsbevarende arbejde. Hans mystiske side kommer tydeligt frem i hans personlige optegnelser “Vägmärken” som udkom i bogform efter hans død.
Flere af den norske digter Henrik Wergelands (1808–1845) værker er baseret på oversanselige visioner og hans gnostisk-kristne platoniske livssyn og verdensbillede beskrives i “Skabelsen, Mennesket og Messias”.
Mange af antikkens store filosofer var indviede og havde adgang til esoterisk visdom. Pythagoras er i vore dage mest kendt som matematiker men talspekulationer blev af pythagoreerne kun betragtet som et nødvendigt udgangspunkt for det menneske, som ville erkende sig selv. Pythagoras hævdede, at tallene er vibratoriske størrelser som genspejler de grundlæggende principper i den metafysiske verden. Han oprettede en mysterieskole i Syditalien hvor blandt andet Platon modtog undervisning. Formålet med pythagoreernes studium var, gennem en indre renselse, at forbinde den lavere jordiske bevidsthed med det højere åndelige jeg.
Platons filosofi er bygget på hans evne til oversanselig erkendelse. Noget han beskriver i Hulelignelsen i “Staten”, 7. bog. Platons arketypiske verden er den samme som Jungs “kollektivt ubevidste”. I dialogen “Faidros” skriver Platon: “Når den som netop er blevet indviet, og har fået meget at skue i den anden verden, ser et gudbenådet ansigt, eller en legemlig skikkelse som afbilleder skønheden, da gribes han først af en skælven og noget af hans bæven fra dengang overmander ham”.
Platons eksoteriske filosofi findes nedskrevet i bøgerne mens den esoteriske hemmelige lære kun blev formidlet mundtligt i hans akademi uden for Athen. Det platonske akademi var i virkeligheden en mysterieskole, hvor der blev givet vejledning i hvordan man skulle udvikle evner til oversanselig erkendelse. Dette var årsagen til, at studiet var for en lukket kreds og kun et fåtal af dem som ønskede det fik lov at deltage i undervisningen. Paltons akademi var, i lighed med Pythagoras´ mysterieskole, åben for både mænd og kvinder.
Af de mange mysteriekulte vil vi fremhæve Isiskulten, Demter og Persefone mysteriet i Elusis uden for Athen samt Mithraskulten. Der er fundet en mængde Mithrastempler fra Afrika i syd til Skotland i nord. Engang var det kristendommens største konkurrent. Mithraskulten blomstrede op i århundredet før Kristus. Kultens intellektuelle og åndelige centrum var i Tarsus i Lilleasien. Det var i øvrigt den by apostlen Paulus voksede op i. Mithraskulten var esoterisk. Tilhængerne fik lidt efter lidt tilgang til læren gennem et gradssystem. Formålet med kultens ritualer var, at deltagerne skulle opleve rejsen “gennem himlene” til guds rige. På denne rejse var Mithras ledsager og vogter. I dag bliver sådanne erfaringer kaldt “ud af kroppen-” eller “nærdød-” oplevelser, men dengang var det en af deltagerne bevidst opøvet og styret proces.
Den esoteriske mening med symbolikken i Mithrasmysteriet blev for få år siden erkendt af videnskaben. Punktet for forårsjævndøgn (der hvor solen står på den første forårsdag i forhold til fiksstjernerne i baggrunden) bevæger sig baglæns gennem zodiakken med en hastighed af 1 grad hvert 72 år. Hvert 2160 år går punktet for forårsjævndøgn over i et nyt stjernetegn. Punktet bevæger sig således gennem hele zodiakken i løbet af 25920 år.
Omkring år 2200 f.kr. fødsel gik forårsjævndøgn fra Tyrens til Vædderens tegn/tidsalder. 7 år f.kr. fødsel mente Astrologerne, at man gik fra Vædderens til Fiskens tegn/tidsalder ved konjunktionen mellem Saturn og Jupiter i Fiskens tegn. Vi er nu i overgangsfasen fra Fiskens til Vandmandens tidsalder. En periode som af nogen kaldes new age.
Symbolikken i Mithrastemplerne illustrerer overgangen fra Tyrens til Vædderens tidsalder. Mithras blev anset for at være den, som styrer tidsaldrene og menneskenes vandring gennem tidsepokerne. Af andre elementer fra Mithraskulten kan vi nævne, at han (Mithras) ifølge legenden blev født den 25. december i en underjordisk hule af en jomfru. Nogen hyrder var vidne til fødslen og kom med gaver til barnet. Mithras døde ikke, men drog levende op til himlene. Han var en solgud og blev derfor æret om søndagen, som er solens dag. Centralt i Mithrasdyrkelsen var dåbsritualer og et helligt måltid med brød og vin. Derfor er det forståeligt at Konstantin den Store, som blev omvendt til kristendommen i år 312, prægede mønter med et billede af Mithras i år 320 uden at det gav anledning til opstandelse. Det er også forståeligt, at det vigtigste symbol i den tidlige kristendom ikke var et kors, men derimod en fisk. Det skal tilføjes, at esoterisk kristendom ikke kun ser Jesus Kristus som indledningen på fiskens tidsalder. Jesus Kristus ses som et vendepunkt i hele menneskehedens udvikling.
Kabbala er et hebræisk ord som betyder “overlevering” eller “det som bliver modtaget”. Med dette menes en esoterisk lære som kun blev formidlet mundtligt. Jøderne anså kabbala som hellig (en åbenbaring fra Gud) og var meget påpasselige med hvem der fik tilgang til denne kundskab. I følge kabbala udgår hele skaberværket fra Ain Soph gennem en række emanationer eller udstrålinger. Ain Soph er det transcendente aspekt af guddommen. Den materielle verden er det nederste af skaberværkets manifestationsplaner. Over (eller indeni) denne sanseverden findes der flere niveauer som er tilgængelige for den menneskelige bevidsthed. Disse niveauer er illustreret i diagrammet som kaldes Livets Træ (se figur)
Kabbalisterne hævder, at det gamle testamente har fire forståelsesplaner: 1 - bogstavelig, 2 - allegorisk, 3 - hermeneutisk (dvs. gennem fortolkning) og 4 - mystisk eller kabbalistisk. Kun efter, at de studerende har tilegnet sig den grundlæggende indsigt fra de lavere forståelsesplaner får de adgang til den kabbalistiske teori og praksis.
I 1947 fandt nogle hyrder de første dødehavsruller ved Qumran nær Det Døde Hav. Frem til 1954 blev en række nye skrifter opdaget. Dette var biblioteket fra et religiøst samfund som blev kendt under navnet Essenerne. Essenerne blev udryddet da den 10. romerske legion slog et oprør ned øst for Jerusalem i juni år 68. Det stod klart, at biblioteket tilhørte en mysterieskole hvor ekstatiske visioner og kontakt med engle spillede en vigtig rolle. Nogen af rullerne er i indhold og sprogbrug meget lig kabbalistiske dokumenter fra middelalderens Spanien og Provence, herunder bl.a. Solomen ibn Gabirols skrifter fra det 11. århundrede. Flere af teksterne anvender ord og udtryk som er almindelige i Det nye testamente. Blandt andet bliver udtrykket “Vejen” til stadighed benyttet til at beskrive deres lære. I apostlenes gerninger kalder de første kristne sig for “Guds vej”. Dette korresponderer med hvad vestens mysterietradition altid har hævdet, at kabbala er noget af grundlaget for sand kristendom.
Konservative teologer vil naturligt nok ikke være enige i denne påstand. Men samtidigt finder de fleste af dem det sandsynligt at Johannes Døberen, som gav Kristusindvielsen til Jesus af Nasareth, var essener. Arkæologer har også fundet ud af, at den jødekristne ur-menighed i Jerusalem var lokaliseret i det såkaldte essener-kvarter i byen.
Jødisk kabbalisme havde en stor blomstringsperiode i Spanien fra 1200–1400 tallet. Omkring 1490 blev 80.000 jøder uddrevet fra Spanien. En del af disse bragte den kabbalistiske lære med sig til det øvrige Europa og det blev en vigtig inspirationskilde til renæssancens filosofer. I mødet med gnostisk kristendom, alkymi og græsk esoterisk filosofi blev kabbalaen udviklet videre så der nu findes både en traditionel jødisk kabbalisme og en europæisk. I den europæiske kabbala har Livets Træ fået en mere central plads mens de dele som er knyttet til den jødiske tradition er nedtonet. Denne moderniserede vestlige kabbala danner grundlag for en række vestlige ordenssystemer.
Kabbala har haft stor betydning for europæisk filosofi, videnskab og kultur. Blandt andet Shakespeares “Købmanden fra Venedig” og Miltons “Det Tabte Paradis” er inspireret af kabbalistisk filosofi.
Alkymien opstod sandsynligvis i Alexandria i århundrederne før Kristus. Ordet alkymi kommer fra det gamle navn for Ægypten, “Kemet”. Med alkymi menes læren fra Ægypten, den esoteriske kundskab, som blev formidlet i Ægyptens mysterieskoler. Europas alkymister var, gennem sine undersøgelser af materiens inderste væsen, de første eksperimentelle videnskabsmænd. Alkymi blev senere til kemi, hvor den esoteriske side af de alkymiske eksperimenter var udeladt.
Den sande alkymi er i virkeligheden en indre proces, hvor målet er åndelig oplysning - eller “de Vises Sten”. Lad os citere Carl Gustav Jung: “For at forstå dette må vi have indsigt i alkymiens psykologiske hemmeligheder. Det er antageligt sandt hvad de gamle mestre sagde, at kun den som kender stenens hemmelighed forstår alkymiens sprog. Det har længe være hævdet, at denne hemmelighed er noget sludder og ikke værd at undersøge nærmere. Men denne holdning passer dårligt på en psykolog. For når dette ”sludder“ har fascineret mennesket i næsten 2000 år og blandt disse finder vi navne som Newton og Goethe, Ja så må det have noget i sig som er nyttigt for en psykolog at have viden om”. Paracelsus, fadderen til moderne lægevidenskab, var en kendt alkymist, og “Faust” af Johann Wolfgang von Goethe er baseret på alkymistisk filosofi.
I AMORCs undervisning er det den alkymistiske lære som fremlægges, mens selve sproget er tilpasset vor tid. Alle emner forklares så enkelt som muligt på et moderne sprog.
Græsk esoterisk filosofi fik stor indflydelse i renæssancens Europa. I 1462 blev det platonske akademi i Firenze oprettet under ledelse af Marsilio Ficino (se billede). Her blev de Hermetiske skrifter oversat til latin og man studerede også den esoteriske side af Platons lære. I 1471 etableredes Firenzes første bogtrykkeri og lærdommen fra Ficinos mysterieskole blev spredt over hele Europa. Denne filosofi havde stor betydning for personer som Mirandola, da Vinci, Michelangelo, Rafael, Dürer, Copernicus, Bruno og Kepler.
Den første som tog mystikkens Guds- og verdensbillede til sig og tænkte det ud i alle dets filosofiske konsekvenser var kardinalen, teologen og mystikeren Nicolaus Cusanus (1401–1464). Han stod i nær kontakt med renæssancemiljøet i Firenze. Cusanus kom frem til, at det fysiske univers måtte være uendeligt og han foregreb det essentielle i relativitetsteorien nemlig, at tid og rum er relative størrelser som altid skal ses i sammenhæng med iagttagerens position og bevægelseshastighed. Cusanus’ skrifter om den kristne treenighedslære udgør det filosofiske fundament for “Det holografiske verdensbillede” inden for kvantefysikken.
Rosenkors-Ordenen blev offentligt kendt da Fama Fraternitas blev udgivet i 1614 i Tyskland. Året efter kom Confessio Fraternitatis, som er en uddybning af indholdet i det første manifest.
For den almindelige læser giver disse skrifter information om Rosenkors-Ordenens grundlag, dens ideal og filosofi. Men manifestet har også et esoterisk indhold som kun er tilgængeligt for dem med indsigt i alkymistisk og kabbalistisk kodesprog.
Fama Fraternitatis beskriver de forskellige stadier i processen frem mod åndelig oplysning. Manifestet udkom i mange oplag på flere forskellige sprog og skabte stor debat blandt intellektuelle i hele Europa. I Fama Fraternitatis bliver alle læsere opfordret til at “bekendtgøre deres tanker”, og Rosenkors-Ordenen ville derefter kontakt dem.
I flere lande blev pjecer og bøger for og imod Rosenkors-Ordenen udgivet. Den mest kendte af disse er Johan Valentin Andreaes Christian Rosenkreuz’ Alkymiske Bryllup fra 1616, som i et alkymisk symbolsprog beskriver vejen til åndelig oplysning. Det har fået senere historikere til at tro, at Rosenkors-Ordenen blev grundlagt af en person ved navn Christian Rosenkreuz. Men dette navn forekommer ikke i de to Rosenkors-manifester. Dér anvendes kun initialerne C.R.C. og R.C. når hovedpersonen omtales. Hvis man erstatter disse initialer med “Christian Rosenkreuz” går det esoteriske indhold tabt.
Rosenkors-Ordenen forblev skjult for almenheden, og mange forsøgte forgæves at få kontakt med det hemmelige ordensselskab. Rosenkors-filosofien blev offentligt kendt gennem bøger af englænderen Robert Fludd og tyskeren Michael Maier.
I løbet af 1600-tallet fandtes aktive Rosenkorsloger både i England og i mange andre byer i Europa blandt andet i Holland, Tyskland, Frankrig og Italien. I samme tidsperiode spredte heksejagterne sig med voldsom styrke, og i 1618 startede 30-årskrigen som lagde store dele af Europa i ruiner. Rosenkors-Ordenen var tvunget til at fortsætte med at virke i det skjulte.
Af kendte personer som stod i nær kontakt med Rosenkors-Ordenen i 1600-tallet kan vi nævne (klik på navnet for at læse mere):
I Bacons New Atlantis som er udgivet i 1627 efter hans død beskriver han, hvordan morgendagens samfund burde organiseres ud fra Rosenkorslæren. Samme år udkom Sylva Sylvarum hvori Bacon med alkymistisk kodesprog beskriver teknikkerne, som Rosenkors-Ordenen bruger til at udvikle evnen til oversanselig erkendelse.
Descartes oplevede sit åndelige gennembrud den 10. november 1619. Han modtog inspiration fra drømme og visioner som kom til at udgøre grundlaget for hans filosofi. Derefter drog han af sted for at lede efter Rosenkors-Ordenen. Descartes har, sammen med Newton, helt uretmæssigt fået “skyld” for det moderne materialistiske verdensbillede. Men, for dem begge var de metafysiske dimensioner en realitet. Descartes hævdede, at vi ved gennem epifysen er i kontakt med den åndelige verden. I følge Rosenkorslæren har epifysen forbindelse til et af de psykiske centre i legemet som kaldes epifysecentret. Dette center kan sammenlignes med den østlige traditions sahasrarachakra, hvor Shakti-Kundalini forenes med Shiva.
Böhme er en af Europas mest kendte mystikere. I sine bøger anvender han både tekst og symbolske billeder for at beskrive sine visioner af det guddommelige. Böhme studerede kabbala og alkymi og han bruger elementer fra disse studier som grundlag når han skriver om visionerne og sit mystiske verdensbillede. Uden at have tilegnet sig et teoretisk grundlag og et funktionelt sprog for at kunne forholde sig til oversanselige erfaringer er det vanskeligt at få noget frugtbart ud af oplevelserne. Böhme havde kontakt med fremstående alkymister, kabbalister og Rosenkorsmystikere og han fik en kreds af tilhængere som han underviste. Da han døde i 1624 satte Böhmes vennekreds et kors på graven med et citat fra Fama Fraternitatis.
Leibniz skal være blevet indviet i Rosenkors-Ordenen i 1666 i en loge i Nürnberg. Han nævner flere steder “Christian Rosenkreuz” og refererer direkte og indirekte til Rosenkorsmanifesterne i sine skrifter. Rosenkors-Ordenens lære om, at Makrokosmos reflekteres i Mikrokosmos genfindes i Leibniz’ monadelære, hvoraf det fremgår, at alle skabte monader, det vil sige hver sjæl og hvert legeme, er som levende spejle som reflekterer alle skabninger og hele universet.
Isaac Newton, fysiker, matematiker og filosof var overbevist om, at Gud meddelte naturfilosofiens og religionens hemmeligheder til enkelte udvalgte. Denne viden, mente han, gik senere tabt. Den er skjult for de ikke-indviede men kan afdækkes ved hjælp af eksperimenter. Newton studerede de mest esoteriske afsnit af den alkymistiske litteratur og udførte utallige alkymistiske eksperimenter. Den moderne mekaniks grundlægger holdt sig med andre ord til traditionen om en hemmelig ur-åbenbaring til transmutationsprincippet. Det han og hans ligesindede tilstræbte i 1600 og 1700 tallets begyndelse var en åndelig revolution, som omfattede menneskets fuldkommengørelse gennem en ny videnskabsmetode. Inden for rammerne af en ikke-konfessionel kristendom ville man forene den hermetiske tradition og naturvidenskaberne. Man drømte om en renovatio, en fornyelse, af den gamle universalviden. Hele vores moderne videnskab står i gæld til mænd som Newton, Bacon og Descartes. Men i løbet af hele sin imponerende udvikling har videnskaben glemt eller forkastet arven fra hermetismen. Den newtonske mekaniks sejr førte i sidste instans til tilintetgørelsen af Newtons videnskabelige ideal.
Omkring 1690 førte kolonister Rosenkors-Ordenen til den nye verden. Benjamin Franklin og Thomas Jefferson havde nær kontakt med Rosenkors-filosoffer, og den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 bygger på mange af Ordenens principper. I Tyskland blev bogen Geheime-Figuren der Rosenkreuzer aus dem 16. und 17. Jahrhundert trykt i 1785–88, og fra midten af 1700-tallet var et mysterieforbund, som kaldte sig Orden der Gold- und Rosenkreuzer, meget aktivt.
I flere europæiske lande opstod nære forbindelser mellem Rosenkors-Ordenen og 1700-tallets frimureri. Højeregradssystemet hos mange frimurere bærer tydeligt præg af Rosenkors-filosofien. I blandt andet Det skotske ritual hedder bæreren af 18.grad Knight Rose Croix (fransk: Chevalier Rose Croix, tysk: Ritter vom Rosenkreuz).
Mange højtstående frimurere i 1700-tallet og 1800-tallet var samtidig højt indviede rosenkreuzere. Blandt dem kan nævnes greven af Saint Germain, greven af Cagliostro, den svenske videnskabsmand og mystiker Emanuel Swedenborg og franskmændene Martine de Pasqually, Louis-Claude de Saint-Martin samt den kendte mystiker Papus (Gérard Encausse). Også det tyske universalgeni Johann Wolfgang Goethe var frimurer og havde samtidig kendskab til rosenkreuzerne hvilket han forevigede i sit digt “Geheimnisse”.
I begyndelsen af vort århundrede fik Harvey Spencer Lewis (1883–1939) tilladelse af det gamle ordensselskab i Europa til at starte en gren af Rosenkors-Ordenen i Amerika. Tidligere kunne en søgende udelukkende modtage undervisningen mundtligt ved Ordenens møder. H.S. Lewis bearbejdede materialet og skabte i 20-erne et pædagogisk opbygget brevkursus som kunne sendes hjem til ethvert medlem. Dette system blev i begyndelsen fordømt af andre ordensselskaber, men i dag formidler mange mysterieskoler undervisningen på lignende måde.
Efter to verdenskrige var ordensselskabet i Europa ramt af forfald. AMORC i USA hjalp til at opbygge Rosenkors-Ordenen i Europa efter anden verdenskrig og AMORC ekspanderede også hurtigt i andre verdensdele. Gennem dette udvidede netværk blev AMORC en international, verdensomspændende organisation.
I dag arbejder Rosenkors-Ordenen AMORC som en kulturel broderskabs-organisation, der formidler undervisning uden økonomiske eller politiske fortegn. Organisationen består af kvinder og mænd fra mere end hundrede lande over hele verden. Inden for Rosenkorstraditionen har kvinder og mænd altid været ligestillede.
Alligevel har man bevaret den traditionelle betegnelse broderskab. En betegnelse som illustrerer, at vi mødes som jævnbyrdige personligheder på vej mod et fælles mål. Vore medlemmer repræsenterer alle racer, trosretninger, kulturer og de fleste professioner. Rosenkors-Ordenen AMORCs verdensomspændende virksomhed er organiseret i 13 Storloger. Storlogerne formidler Ordenens undervisning på 17 sprog: dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, hollandsk, italiensk, japansk, norsk, polsk, portugisisk, russisk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.
På mange måder repræsenterer Rosenkors-Ordenen AMORCs virksomhed menneskehedens højeste ideal: En verden hvor børn, kvinder og mænd fra alle nationer forenes i harmoni og fred gennem tolerance, forståelse og sand kærlighed til sin næste.
Samtlige Storlogers valgte ledere danner tilsammen Rosenkors-Ordenen AMORCs internationale ledelse, Supreme Grand Loge (Højeste Storloge). Den ligger i Californien og repræsenteres af samtlige Storloger i verden.
Rosenkors-Ordenen AMORC kom til Skandinavien ved oprettelsen af Den Danske Storloge i København i 1920. I 1933 oprettedes en Storloge i Malmö for Sverige og Finland. I 1976 blev de to Storloger slået sammen. Selv om den er blandt de mindste Storloger i verden, er den hidtil den eneste som dækker mere end ét sprog med både en dansk, en norsk og en svensk sproglinje.
Siden 1982 har den Skandinaviske Storloges administration befundet sig på Onsala-halvøen, ca. 35 km syd for Göteborg. Vi holder til på Rösan, en rosa- og hvidkalket toetagers bygning med historiske rødder fra 1600-tallet omgivet af en smuk have.
Nogle stenkast derfra ligger Gottskärs Hotel som vi anvender til vore sammenkomster. Her mødes tilrejsende medlemmer fra hele Norden for at opleve et givende og inspirerende fællesskab og for at modtage kundskab og lærdom ud over de private hjemme-studier.
Vort formål er det samme som det altid har været: at sprede kundskab og oplysning blandt mennesker, at bidrage til menneskers virksomhed i harmoni med naturens love, at arbejde for kulturel og åndelig udvikling og at formidle indsigt i hvor vigtig mystikken er for menneskeheden.
I 2001 lancerede Rosenkors-Ordenen AMORC et nyt manifest, Positio Fraternitatis Rosae Crucis. Manifestet tager Ordenens tanker op, om de udfordringer verden står overfor i dag.
Den 6. januar 2014 blev et nyt Rosenkors-manifest udgivet for at markere de 400 år som var gået siden manifestet Fama Fraternitatis Rosae Crucis blev publiceret.
Manifestet er tilegnet alle som ønsker at lytte til dets appel og er en opfølgning på manifestet Positio Fraternitatis Rosae Crucis som blev udgivet af AMORC i 2001.
Formålet med Appellatio Fraternitatis Rosae Crucis er at inspirere verden til en fordybet åndelighed, humanisme og økologi.
Her deler vi nyheder, kommentarer, artikler og andet materiale, som kan have interesse for vores medlemmer og andre interesserede.
06 Sep 2023
21 Aug 2023
21 Dec 2022
24 Jul 2019
16 May 2019
07 Jan 2019
17 Dec 2018
21 Nov 2018