Hva er «det onde» og hvorfor eksisterer det? Som Rosenkorsfilosofer skulle vi interessere oss for nettopp disse spørsmål. Den enkelte må ta stilling til dette hvis vi skal ha håp om virkelig å kunne «bringe lys til en formørket verden». Som medlemmer i Rosenkors-Ordenen må vi ikke glemme at vi i vår lære gjentatte ganger støter på de to søyler – den mørke som den lyse. Eller på «treet om det gode og det onde». Og det er utligningen av de to som er vårt mål, ikke å se bort fra en av dem.
De fleste er vel enige i at «det onde» – på lik linje som «det gode» – kom inn i skapelsen sammen med mennesket. Dyr er verken onde eller gode. Eller? Leser man boken «Det såkalte onde» av nobelprisvinneren og atferdsforskeren Konrad Lorenz får man en litt annen oppfatning. Han gir oss her en «aggresjonenes naturhistorie», som han kaller boken i undertittelen. Det er uhyre interessant lesning om dyrs atferd, om ømhet, gjensidig ivaretakelse, vennskap og kjærlighet, kamp, mobbing og hat, alt sammen egenskaper som vi finner så høyt utviklet hos mennesket. Men de er altså der, i dyreriket. Kanskje en ikke-jordisk betrakter ville sidestille menneskehetens evige slåssing med en maurkrig? Lorenz gir oss en biologisk forklaring av «det ondes» opprinnelse. Den er verdt å ta med seg for en som ønsker å følge det delfiske påbudet «Mennesket, kjenn deg selv».
Interessant er det også å lese at ekte kjærlighet og vennskap mellom individer, slik den forekommer f.eks. hos grågjess, er utenkelig uten det fundamentet den intraspesifikke (innen samme art) aggresjonen er. Også vår menneskelige hilsen, våre smil har sin egentlige rot i en blotlegging av tennene – som jo innen dyreverdenen er et tegn på fiendtlighet. Vi får altså her en biologisk bekreftelse på det diktere og psykoanalytikere har visst lenge: at kjærlighet og hat ligger utrolig nær opp til hverandre og at vår kjærlighet som regel inneholder en viss porsjon aggresjon.
Som Rosenkorsere tenker vi her umiddelbart på en av hermetismens postulater slik vi kan lese den i Kybalion: «alt er dualt, alt har to poler. Motsetninger er identiske av natur, men forskjellige i grad. Slik som pendelen svinger til høyre, i samme utstrekning svinger den til venstre. Det er transformasjonen som er mesterens kunst. Skal du stoppe en uønsket mental vibrasjon, bruk prinsippet for polaritet og konsentrer deg om den motsatte pol». Med andre ord: en forvandling kan bare skje langs den samme linjen, fra grad til grad, fra vibrasjon til vibrasjon. For å bruke et bilde som forklaring: Du kan aldri forandre kaldt til mykt – men du kan gjøre noe som er kaldt til noe som er varmt. Eller: du kan transformere aggresjon, skritt for skritt, til ekte, engasjert kjærlighet.
Vår Ordens lære har flere forklaringer på «det onde». For det første: det finnes ikke noe som er absolutt godt eller ondt. Alt er kun krefter, vibrasjoner. Det er bare vår fortolkning som gjør dem til «det gode» eller «det onde». Riktigheten av en slik påstand vil de fleste kunne underskrive når de ser på den menneskelige samfunnshistorien. Det som er godt og riktig for en kulturkrets eller en sivilisasjon, er det slettes ikke for en annen. I Vikingtiden var det et påbud og en dyd å skulle hevne overgrep mot sine egne ved å myrde og tilintetgjøre motparten og hans nærmeste. I dag havner vi i fengsel for slikt. Smerte er naturens signal på at noe er galt og skal få oss til å rette på skaden. Dermed er den egentlig et gode. Rent generelt og med en kollektiv synsvinkel er vi helt enige. Vanskeligere blir det hvis vi som individer møter ondskap i form av tortur, der vår smerte er uutholdelig samtidig som overgriperen gleder seg over vår smerte og sin egen makt. Hvor langt kommer vi med vår fortolkningsmodell da?
Psykiateren Viktor E. Frankl har selv i en årrekke vært fange i Auschwitz og skulle dermed ha førstehånds kjennskap til «det onde». Hans bok «Kjempende livstro» slutter med følgende tankevekkende ord «... men mennesket er dypest sett selvdeterminerende. Hva det blir – innenfor grensen av anlegg og omgivelser – har det gjort seg selv til. I konsentrasjonsleiren, for eksempel, i dette levende laboratorium og på dette prøvefelt, gjorde vi våre iakttakelser og var vitner til hvordan noen av våre kamerater oppførte seg som svin, mens andre oppførte seg som helgener. Mennesket har begge muligheter inne i seg selv. Hvilken av dem som skal bli virkelighet, beror på avgjørelser, men ikke på determinerende betingelser.»
Og her får vi bekreftet den andre forklaringen på «det onde» i vår lære. Det er vårt eget valg om vi vil snu oss mot lyset eller vende oss bort fra det. Vi er utstyrt med fri vilje nettopp for å kunne gjøre slike bevisste valg. Og våre valg er vårt ansvar.
Den tredje forklaringen på «det onde» finner vi i vår karmalov. Den sier at vi høster det vi sår. «Det onde» vi møter kan dermed være noe vi selv en gang, kanskje i en annen inkarnasjon, har vært årsak til: i tanker, ord eller handlinger. Men dermed er slett ikke det siste ordet sagt. Hele vår Rosenkorsfilosofi bygger nemlig på synet at livet er en skole. Vi skal lære de lekser som er nødvendige. Lidelse har en dyp mening, en høy verdi. For det som betyr mer enn noe annet, er den holdning vi inntar overfor lidelse, den innstillingen vi påtar oss vår lidelse med. Det er en prøvestein som det edleste i oss skal slipes mot. Blir vi utsatt for lidelse, er det en prøve vi skal bestå, ikke en straff for begåtte synder. Og det er den siste forklaringen som etter min mening gir oss den beste ballasten for å kunne klare livets omskiftelige omstendigheter.
Soror adjutrix
]]>Meyrink er mest kjent i Tyskland, Tsjekkia og England, mindre kjent kanskje i Skandinavia. Hans romaner er ikke så enkelt tilgjengelig, og man trenger en del kunnskaper innen esoterikken for å få fullt utbytte av dem. Så vidt jeg kan se er bare hans bestselger fra 1915, Golem, oversatt til norsk. Men hans omfattende litteratur er tilgjengelig på engelsk, hvis man ikke kan eller vil lese den på tysk.
Men hans liv er like eventyrlig som hans romaner.
Født i Wien i 1868 som uekte sønn av baron Friedrich Karl Gottlob Varnbüler von und zu Hemmingen og skuespillerinnen Marie Meyer, fikk han ikke den beste og enkleste starten på livet. Han måtte slite ganske mye. Først på skolen i München, deretter i Hamburg og fra 1883 i Praha. I 1889 etablerte Meyrink sammen med nevøen til dikteren Christian Morgenstern sitt eget bankselskap med navnet «Meier & Morgenstern». Det gikk ikke særlig bra. Sliten og skuffet og antagelig plaget av kjærlighetssorg, ønsket han å avslutte sitt liv i 1891. I den selvbiografiske fortellingen «Der Lotse» (Piloten) skriver han:
Jeg vil begynne denne boken med å fortelle om noen hendelser fra mitt eget liv.
I morgen er det førtiårsdagen for denne Kristi-himmelfartsdagen for meg; jeg satte meg foran skrivebordet i ungkarsværelset mitt i Praha, la avskjedsbrevet jeg hadde skrevet til min mor i konvolutten og tok opp revolveren som lå foran meg; fordi jeg ville begynne reisen over Styx, ville kaste bort et liv som forekom meg å være foreldet og verdiløst og uten trøst for all fremtid. I det øyeblikket steg «piloten med den magiske hetten foran ansiktet», som jeg har kalt ham siden, om bord i mitt livs båt og grep rattet. Jeg hørte en rasling ved døren som fører ut til husets trapp, og da jeg snudde meg, så jeg at noe hvitt gled under dørkanten over terskelen og inn i rommet. Det var et trykt hefte. At jeg la fra meg revolveren, tok det opp og leste tittelen, skyldtes ikke nysgjerrighet eller et hemmelig ønske om å utsette døden – hjertet mitt var tomt.
Jeg leste: «Om livet etter døden.»
«Merkelig sammentreff!», ville en tanke røre seg i meg – men det første ordet kom knapt over mine lepper. Siden den gang har jeg aldri trodd på tilfeldigheter, derimot sikkert og visst på – piloten.
Jeg tente lampen med skjelvende hånd – den hadde ikke skjelvet et øyeblikk før, verken da jeg skrev selvmordsbrevet til min mor eller da jeg grep etter revolveren – for det var blitt mørkt, og jeg leste notisboken – det var tydeligvis bokhandlerens bud som hadde dyttet den inn – fra begynnelse til slutt med en galopperende puls. Den hadde et rent spiritualistisk innhold og beskrev fremfor alt erfaringene til de store forskerne på dette feltet: William Blade, Crookes, professor Zöllner, Fechner og andre med mediene Slade, Eglingtone, Home osv.
Jeg satt våken hele natten til morgenen begynte å gry og hete tanker, tanker som til da hadde vært fremmede for meg, svirret rundt i min hjerne; skulle så fremragende forskere som de nevnte ha tatt feil?! Vanskelig å forestille seg! Men hvilke merkelige, uforståelige naturlover, som spotter alle kjente fysikkens normer, hadde dukket opp der da?!
Den brennende trangen til å se slike ting med egne øyne, til å gripe dem med egne hender, til å kontrollere deres riktighet, til å gjennomskue de mysterier som ligger til grunn for dem, ble vekket denne natten og utviklet seg til en konstant altoppslukende glød.
Vel: han begikk ikke selvmord, men ble i stedet svært interessert i mystikk og det okkulte. Han eksperimenter med en rekke ting, drev med yoga i en årrekke, utførte alkymistiske eksperimenter, deltok i spiritistiske seanser, var med eller i berøring med enhver esoterisk eller okkult gruppering i hans nærhet, fikk et håndskrevet Martinist-diploma fra Papus, forsøkte seg på frimureren J. B Kernings (Johann Baptist Krebs) praksis – en konsonant-vokalbasert mystisk praksis – og gjennom tretten år var han personlig elev av en mystiker og rosenkorser, en forhenværende vever: Alois Mailänder.
Han skrev også en slags selvbiografi, «Die Verwandlung des Blutes» eller «Transfigurasjonen av blodet», der han skildrer sin livsvei. Her blir vi vitne til flere merkelige opplevelser. La oss fortelle en av dem:
En kveld satt jeg på en benk ved Moldau, for det var vinter, og det virket umulig å sykle ut til åsen min på grunn av den dype snøen. Bak meg var det et gammelt brotårn med en stor klokke. Jeg hadde allerede sittet der i flere timer, godt innpakket i pelsen, men fortsatt skjelvende av kulde, mens jeg stirret mot den svartgråe himmelen og på alle mulige måter forsøkte å oppnå det fru Besant (teosofi) hadde forklart meg i et brev som en indre visjon. Forgjeves. ... Jeg satte meg ned på den nevnte benken med den faste beslutningen om ikke å reise meg før jeg hadde lykkes i å åpne opp den indre forestillingsevnen, visjonen, og husket det sublime eksemplet til Buddha Gautama, som en gang hadde satt seg ned under bodhitreet med en lignende beslutning. Det varte selvfølgelig bare fem timer, og ikke dager og netter som hos ham.
Plutselig kom spørsmålet: Hva er klokken? Akkurat i det øyeblikket jeg ble revet ut av kontemplasjonen, så jeg en enorm klokke stå og blinke mot himmelen med en skarphet og klarhet som jeg ikke kan huske å ha opplevd før i mitt liv. Viserne viste tolv minutter på to. Inntrykket var så sterkt at jeg kjente nøyaktig hvordan hjerteslagene mine – ikke stoppet, nei: hvordan de ble usedvanlig langsomme. Som om en hånd holdt det fast. Jeg snudde meg og så på tårnuret som til da hadde stått bak meg. Det er helt umulig at jeg skulle ha snudd meg tidligere og dermed fått en pekepinn på hva klokken var, for jeg hadde sittet urørlig på benken i de fem timene, slik den strenge regel er for slike konsentrasjonsøvelser! Tårnklokken viste også, akkurat som den visjonære klokken på himmelen: tolv minutter på to. ...
I denne stund ble det formidlet på mystisk vis en setning til ham som skulle vise seg som en nøkkel til sann magi og hjelpe ham utallige ganger senere i livet. Den lød: «Alt utgår fra hjertet, er hjertefødt og hjertebundet».
Flere ganger i sine romaner viser han at han må ha hatt en intuisjon om ting som senere skulle komme. I 1927 skrev han «Engelen fra det vestlige vindu», en roman som skildrer blant annet den engelske alkymisten og okkultisten John Dees besøk hos keiser Rudolf i Praha. I romanen blir han i all hemmelighet geleidet gjennom underjordiske ganger til keiserens hemmelige laboratorium. Men dette laboratoriet og de underjordiske ganger ble først i oppdaget i virkeligheten nærmest hundre år senere, nemlig i 2002!
I «Det Grønne Ansikt» skildrer han noe som han kaller «Das Umstellen der Lichter», å bytte eller omorganisere lysene. Noe som er dypt tragisk og nærmest ikke til å holde ut, forvandler seg plutselig i den største lykksalighet. Det samme hos «Golem». Rabbi Hillel smiler lykkelig over sin elskede kones død. År senere opplever Meyrink selv noe dypt tragisk: selvmordet av sin eneste sønn. Der kommer han etter hvert til den samme tilstanden. Han skriver i et brev mot slutten av sitt liv:
Jeg føler meg plutselig så uendelig lykkelig, som aldri før i mitt liv, jeg sørger ikke lenger over ham og er så glad for at han er død, – jeg er redd for meg selv, for det høres ut som forferdelig følelsesmessig råskap...
Og reflekterer over det:
Jeg lurer bare på hvordan jeg kunne vite at det fantes noe slikt da jeg skrev disse to romanene.
Soror Adjutrix
Guidad meditation: Används i grupp eller på egen hand om du t.ex. har en CD eller liknande. Inom den Skandinaviska Storlogen mottar nya medlemmar ett erbjudande om en sådan med namnet Liber 777. Annars finns det tusentals man kan lyssna på via internet eller i sin smartphone. Det enda att göra är att pröva sig fram tills man hittar det som passar. En sådan meditation innebär oftast att man guidas genom en visualisering eller process där andning, inre bilder och avslappning gör att du kan fokusera och slappna av i nuet.
Mindfulness: Används för att integrera meditation i ditt dagliga liv. Vad du än utför, kan du utföra med ett meditativt sinnestillstånd, under förutsättning att du blir mer medveten om det du gör. Detta är särskilt viktigt om vi har stressade liv. Du kan försöka med detta när du springer, går eller till och med när du duschar eller städar. Fokusera bara fullständigt på det du har för handen just då: fokusera på vad du ser, vad du hör… Synkronisera din andning med dina rörelser, intonera ett vokalljud medan du utför dina handlingar. Om dina tankar börjar vandra, för tillbaka dem till nuet.
Koncentrationsmeditation: Den här meditationen lärs också ut inom Ordens undervisning och är bra för att komma i kontakt med hela din kropp. Den hjälper dig att bli av med spänningar, som vi ofta är helt omedvetna om. Du kan börja med fötterna och arbeta dig upp genom hela kroppen, vidare upp till huvudet. Fokusera på varje del av kroppen medan du andas djupt. Medan du fokuserar på varje kroppsdel släpper du de spänningar som finns där.
Ljud-meditation: Lägg märke till de ljud som omger dig. Lägg märke till vad du hör. Vad hörs mest? Vad måste du anstränga dig för att höra? Vilket ljud är närmast och vilket är långt bort? Tillåt alla ljud att komma och gå och lyssna till deras egen rytm, utan att reagera på ljudet eller lägga några värderingar i dem.
Vokalintoneringar: Om du har svårt att stilla dina tankar kan ett Rosenkors-"mantra" hjälpa dig. Du kan använda vokalintoneringar som AUM-AUM-RA-MA-AUM-AUM, AUM-RA-MA-OM eller bara intonera OM sju gånger i följd. Sitt någonstans där det är lugnt och du inte blir störd. Du kan intonera mentalt under några minuter. Det kommer göra att du slappnar av och kan tömma sinnet på tankar.
Jag hoppas att några av de meditationsformer som förklarats här kan vara till nytta för dig och hjälpa dig att fördjupa din upplevelse när du söker harmoniering med Kosmos.
soror Claire B
]]>Hvad handler indre renselse så om? Handler det om vores personlighed/ego?
Der tales om, at personligheden/egoet skal elimineres. Sådan var min holdning også i mange år. En dag gik det dog op for mig, at kroppen ikke kan undvære personligheden/egoet; personligheden/egoet varetager en meget vigtig funktion, nemlig at sikre, at kroppen overlever, er sund og optimalt fungerende - alt ud fra de givne muligheder.
Personligheden/egoet er omdrejningspunktet for en sund krop og optimale mentale funktioner. Men hvad er det så, der gør, at vi bliver syge - enten fysisk eller psykisk? Også her er personligheden/egoet den funktion, som er årsagen til, at det sker. Det er også den, der bestemmer, hvordan vi ser verdenen. For personligheden handler det om at overleve. Den ser på verden, som om den er farlig.
Hvad er det i personligheden, der afgør, at verden er farlig? Det er konklusionerne, som personligheden drager på baggrund af de oplevelser, vi har haft under vores opvækst og i resten af livet. Konklusionerne bestemmer vores syn på livet og dets hændelser. Og hermed er vi kommet ind til kernen for den indre renselse.
Konklusionerne kender vi under navne som værdier, overbevisninger og kulturelle normer. De er blevet til det, vi har besluttet/tror, er sandheden om vores liv. De forandrer sig alt efter den kontekst, vi er i på et givent tidspunkt. Hver eneste værdi, overbevisning og norm, som vi tror på som sand, bestemmer vores måde at opleve vores liv på. Så de forhindrer os i at se verdenen, som den er.
Eller udtrykt på en anden måde: Vi oplever ikke verdenen, som den er, men som vi er!
Med begreberne værdier, overbevisninger og kulturelle normer har vi fundet frem til netop de funktioner i vores psyke, som vi skal arbejde med - det er det, indre renselse drejer sig om. Indre renselse er essensen af det arbejde, en mystikker må udføre for at opnå illumination.
Rosenkors-Ordenen AMORC starter sin undervisning med at lære os at kunne koncentrere os, styrke vores intuition, kontemplere og meditere. Disse fire redskaber er essentielle for at kunne gå i gang med den indre renselse. Det er vigtigt at have en stærk intuitiv fornemmelse for, hvad der er rigtigt for os.
Når vi begynder at mestre de fire redskaber, kan vi begynde opdagelsesrejsen ind i psykens ubevidste områder for at kortlægge vores værdier, overbevisninger og normer. Værdier, overbevisninger og normer vil jeg fremadrettet kalde “VON”.
Gennem mit årelange arbejde med AMORCs undervisning har jeg fundet frem til en måde at rense personligheden/egoet på. På min lange rejse har jeg måttet sande, at det er utroligt svært at bevidstgøre VON. Personligheden/egoet skifter nemlig hurtig karakter, hvilket gør det vanskeligt at fokusere på de aktive VON. Med øvelse og vedvarende arbejde på at bevidstgøre VON bliver det lettere.
Til at starte med må vi nøjes med at observere og acceptere vores VON som det, de er. Med tiden kommer vi til at forstå, hvorfor de eksisterer. Det gør vi ved at kontemplere over dem uden ord - én ad gangen. Når vi er nået til det punkt, hvor vi forstår deres eksistens, er det tid til at give slip på dem. Vi giver slip på dem i meditationen, hvor vi også får vejledning i, hvad vi skal gøre, hvis det ikke er muligt at slippe dem. I givet fald er det ikke lykkedes os at bevidstgøre årsagen til deres eksistens. Og så må vi arbejde videre med det givne aspekt, indtil vi kan slippe dem helt.
Renselsesarbejdet
For at kunne udføre renselsesarbejdet må vi blive bevidst om de ting, der er sket i løbet af dagen, og hvordan vi har reageret på dem. En metode er, at du hver aften løber dagen igennem fra slutningen til starten af dagen. Denne øvelse øger din bevidsthed og evne til at være bevidst under dagens forskellige hændelser.
Tag for eksempel en hændelse, hvor du og en kollega på arbejdet ser forskelligt på en opgave:
Kig på, hvad der faktisk skete, og tag selv ansvaret for din tilstand.
Undersøg din reaktion for at finde ud af, hvilken tro (værdi, overbevisning, norm /VON) der ligger til grund for, at du oplevede hændelsen på den måde. Når vi bliver klare over den aktive VON, kan vi kontemplere over den for at finde ud af, hvordan den opstod. Giv gerne den aktuelle VON et navn eller et beskrivende ord (kun med en stavelse).
Når vi gennem kontemplation når til et punkt, hvor det føles rigtigt at give slip på den aktuelle VON, lader du den opløse sig, mens du siger: Denne VON er jeg fri af. Derefter glider du ind i en meditativ tilstand af dyb indre fred.
Dette var blot et eksempel på en renselsesmetode. Vi skal hver især finde vores måde at udføre renselsesarbejdet på. Ret dig efter din intuition!
Vi skal arbejde intuitivt under renselsesarbejdet; intellektet er egoets stemme og kan kun bruges under analysearbejdet med at findet kernen i den aktuelle VON, der fik os til at handle, som vi gjorde. Optræn din evne til ikke at dømme det, du oplever.
Formålet med renselsesarbejdet
Renselsesarbejdet skal hjælpe vores højere selv / vores sjælspersonlighed til at udtrykke sig i denne verden gennem en transparent personlighed/ego og manifestere sin årsag til at være inkarneret på det fysiske plan. Den indre renselse gør det muligt for sjælspersonligheden at udtrykke sin sande natur uden forvanskninger; og det giver mulighed for at se verden, som den virkelig er.
Rosenkors-Ordenen AMORC hjælper sine studerende med dette arbejde. På vores hjemmeside finder du to blogindlæg, der beskriver processen fra et alkymistisk perspektiv. Hos alkymisten består renselsen af en vedvarende 7-trinsproces. Jeg anbefaler, at blogindlæggene bliver læst i den rækkefølge, linkene nævnes.
Lys, liv og kærlighed
Benefactor
]]>Mysterieskoler og Ordner bruger bevidst hemmeligheder og mystik for at stimulere deres studerende. Formålet med at skjule det åbenlyse og til tider kendte
er at få den studerende til at møde hemmeligheden og mystikken med et nysgerrigt og åbent sind.
Mange mennesker synes, det er mærkeligt, at andre har hemmeligheder, som de ikke kan få indsigt i. Jeg kan godt forstå dette synspunkt og skal derfor understrege, at der er en mening med hemmelighederne og mystikken omkring hemmelighederne.
Vi er klar over, at meget af undervisningsstoffet findes frit tilgængeligt i vores tid. Det er både godt og skidt. Det gode er, at alle i dag har mulighed for at sætte sig ind i de tanker og filosofier, som stoffet dækker.
Medaljen ved, at meget materiale er let tilgængeligt, har også en bagside: viden i sig selv skaber ikke forandringer; det er lettere for mennesket at antage en sandhed uden at forholde sig til den let tilgængelige viden.
Hvis man blot antager en sandhed fra andres viden, får læringsprocessen ikke den struktur, der helt naturligt skaber den forandring, som giver større erfaret forståelse. En forkert proces øger sandsynligheden for, at eleven farer vild i intellektets fantasifulde frembringelser. Det kan gå rigtigt galt, når vi falder for disse mentale frembringelser. Vi skader os selv.
At undervisning, ritualer og indvielser er hemmelige, har altså flere relevante formål.
Formålet med hemmeligheder og mystik
Hvorfor Rosenkors-Ordenen eksisterer? Rosenkors-Ordenens formål er at hjælpe mennesker til at udvikle sig som hele individer, der kan inspirere andre til det samme.
Rosenkors-Ordenen ønsker at hjælpe mennesker til at udvikle deres unikke forståelse af sig selv og det kosmos, de er en del af. Mangfoldighed er et nøgleord, der AMORC sætter meget højt.
Da mennesker er meget forskellige, kommer de med forskellig viden og baggrund til en organisation som AMORC. Derfor er det nødvendigt at skabe et studiemiljø, der kan inspirere mennesker til at lægge deres egen viden og forståelse til side. Til det formål bruges mystik og hemmeligheder til at skabe den rette ramme, så personen møder undervisningens påstande med et åbent sind.
Lykkes det, er der skabt et godt fundament til en god proces i den studerende. Den studerende skal reflektere, kontemplere og meditere over undervisningens påstande, så personen bliver bevidst om så mange perspektiver i undervisningen som muligt.
På den måde lærer vi at forholde os til livets udfordringer med et åbent og rummeligt sind: der findes ikke én sandhed, men mange måder at forstå SANDHEDEN på. Det åbner os op for at reflektere over alt det, vi møder i livet, fordi vi er blevet nysgerrige efter at forstå.
Når et individ når til denne nye usikre tilstand, vil processen i menneskets udvikling tage fart, først hen imod at forstå, hvem vi er; dernæst hen imod at finde vores plads i skabelsen. Når vi forstår, hvem vi er og vores plads i skabelsen, vil vi opleve en frihed, der sætter os fri. Processen i vores udvikling fører os endeligt frem til at formidle denne frihed til andre søgende.
Mystik og hemmeligheder sikrer en sund udvikling i mennesket, en frigørelse af mennesket, når det samarbejder med processen.
I kan lære mere om disse ting, hvis I er interesserede i at forstå jeres egne hemmeligheder og jeres indre mystik. Rosenkors-Ordenen hjælper søgende på deres opdagelsesrejse. I kan læse mere om os på amorc.dk, amorc.no og amorc.se.
Lys, liv og kærlighed
Benefactor
]]>Man kan dele dette emne op og beskrive det på mange forskellige måder. Her er et forsøg på en opdeling i 7 trin:
I første omgang vil ”enheden” være ren teori. Sætninger, påstande, som vi hver især må søge at fornemme. Hvad ligger der bag ordene? Hvad fornemmer jeg ved det? Hvad vækker det i mig? Derefter kan vi begynde at opleve det, startende med første trin, som er ”enhed bag aktivitet” = væren. Vi kan først fornemme, hvad enhed bag aktivitet er. Fornemme det og senere opleve det med større og større intensitet. Når et trin er oplevet helt, kan vi gå videre til næste trin. Der vil selvfølgelig være nogen overlapning, så man begynder på næste trin, før det forrige trin helt er sluppet eller integreret.
De 7 trin kunne se således ud:
Trin 1: Enhed bag aktivitet = væren
Det er det stille vand bag alt. Det kan alle komme i kontakt med gennem meditation. Det har ikke noget med højere bevidsthed at gøre. Dette trin har været meget oppe i tiden i nogle årtier, med masser af bøger omkring at være og at leve i nuet, bl.a. via den tysk/canadiske forfatter og spirituelle lærer, Echardt Tolle. Det er trin 1, han beskæftiger sig med.
I Rosenkors-Ordenen arbejder vi bl.a. med koncentration og balancen mellem mental aktivitet og hvile, og hvordan vi anvender vore sanser til at være helt til stede i det, vi beskæftiger os med.
Trin 1 er et absolut nødvendigt trin at træne, før man kan gå videre til næste trin, som er:
Trin 2: Naturen er hellig = liv – enhed bag naturen
Her er det, at du kan sanse det hellige liv i naturen. Du føler samhørighed med Jorden, træerne, vandet, himlen. Er ét med Jorden. Det er det, man kan kalde at være en naturmystiker.
Sådan en person som den store danske salmedigter B.S. Ingemann, der har skrevet så smukt om naturen, fx i salmerne ”I Østen stiger solen op”, og i ”Dejlig er Jorden”, han er faktisk ikke først og fremmest kristen – men snarere naturmystiker.
Trin 3: Personligheden er en forlængelse af sjælen
Tredje trin er, hvor vi oplever, at personligheden er en forlængelse af sjælen, som er den åndelige/vitale energi, der giver liv til ethvert levende væsen. Personligheden og sjælen lever i hver sin verden. De kæmper faktisk med hinanden. Når sjælen begynder at skue nedad og projicerer mere og mere af sig selv ned i personligheden, begynder vi at opleve nye vibrationer, og begynder mere og mere kunne blive et redskab for sjælen, hvilket er den oprindelige mening med personligheden. Derfor handler det ikke bare om at slippe personligheden hurtigst muligt. Det handler snarere om at kultivere personligheden, så den kan blive et perfekt redskab for sjælen. Vi har brug for personligheden til vi har nået trin 7 ”Alt er Det Ene Liv”.
I Rosenkors-Ordenen studerer vi også forbindelsen mellem personlighed og sjæl, og vi arbejder med øvelser, der kan hjælpe dig med at hæve vibrationsfrekvensen i dit væsen og sætte dig i niveau med din sjælsbevidsthed, så du kan opleve sjælen eller din åndelige natur i kortere eller længere tid.
Trin 4: Alle mennesker er en forlængelse af Gud
Det er på dette trin, at vi indser, at alle mennesker er guddommelige. Det er her vi træner at se mennesker, som Gud ser vedkommende. Se med Guds øjne. Det er lige meget om det er en sadist vi ser på, en arrogant person, en person fyldt med stolthed. Alle er forlængelser af Gud. Alle er guddommelige.
Det er et fantastisk godt trin at træne. Hvis fx en person gør noget dårligt mod dig, og du derved kommer til at tænke noget i retningen af: Hun er da også for dum…, kan du vælge at rette det med det samme – eller så hurtigt, du bliver opmærksom på det - til at se personen med Guds øjne, som det, om end ufuldkomne udtryk for Gud, som hun er. Gud elsker hende, og rummer alt hvad hun gør, hvorfor skulle du så ikke gøre det samme? Så kunne du vælge at formulere en sætning som: Gud elsker ….navn….gennem mig, og blive ved med at gentage sætningen, eller lade den stå og vibrere i dit system, til du kan mærke kærligheden. Det er en utrolig forløsende øvelse.
Trin 5: Alt stof er en del af Gud
Alt stof er frossen ånd. Atomer og subatomare partikler er i virkeligheden vibration og ikke fast stof. Også vor krop er en samling atomer, der konstant vibrerer under indflydelse af Åndsenergien, der har sit udspring i et center placeret i hjertet af Kosmos. Alle partikler, der indgår i vort materielle aspekt, stammer fra den essens, der har styret og stadig styrer stjerners og galaksers udvikling.
Alt i universet hænger således sammen, og studier har vist, at påvirker man en delpartikel et sted, vil der ske en virkning i en tilsvarende delpartikel i andet sted, måske 40 km borte. Det er påvist ved forsøg flere steder i verden, bl.a. ved universitetet i Insspruck i Østrig, hvor man over en længere afstand flyttede egenskaber fra en delpartikel til en anden delpartikel. Og der er lavet lignende forsøg i USA.
Som et kuriosum er der i den omfattende Alice Bailey-litteratur (teosofi) fremsat den tese, at hele solsystemet er Guds tanke. En tanke, Gud holder fast forankret i sit sind i dyb meditation. Så må vi bare håbe, at Gud husker sin daglige meditation, og ikke slipper denne tanke et eneste sekund, så vi risikerer det modsatte af det såkaldte Big Bang.
I Rosenkors-monografierne er et helt trin helliget forståelsen af vibration og åndsenergi.
Trin 6: Mørket er en del af Gud
Vi er tvunget til at operere med, at selv mørket er Gud. Det kan være en svær hurdle at komme igennem. Men når vi bevæger os op på det guddommelige plan, er der ikke nogen skelnen mellem lys og mørke, alt er en del af Gud. Lys og mørke er to sider af samme sag.
Trin 7: Alt er Det Ene Liv
Her har vi så det ultimative trin, hvor alt er Det Ene Liv. Alt fødes, lever og ånder i Det Ene Liv. Det vi også kunne kalde det non-duale trin eller Kosmisk Bevidsthed, hvor der ikke mere er nogen skelnen mellem to poler.
Dette var et forsøg på at beskrive vejen mod enhed ud fra egne studier og træninger. Hvis du skulle have fået lyst til selv at udforske området, vil du finde masser af inspiration og støtte i Rosenkors-monografierne, der er bygget op, så du via teori og øvelser langsomt bliver bevidst om dig selv som fysiskt og åndeligt væsen, og det vi i Rosenkors-Ordenen kalder Min Hjertes Gud og Min Forståelses Gud. På en sikker måde udvides din bevidsthed gradvist, og din vibrationsfrekvens hæves og bringer dig tættere og tættere på din sjælsbevidsthed og i sidste ende på Kosmisk Bevidsthed.
Du kan læse meget mere om Rosenkors-Ordenen AMORC på www.amorc.dk, www.amorc.se eller www.amorc.no.
Soror Amorifera
]]>Själva tjänandet kan förstås hänga ihop med lagen om karma och en del kanske uppfattar tjänandet som ett sätt att ”så för att sedan få skörda (høste)”. Man ger för att sen få ta emot i samma mängd. Då ska man kanske minnas att vi aldrig får tillbaka exakt samma sak vi har sått, utan att det återvänder till oss i en annan form än den vi ursprungligen sände ut. Det vi sänder ut av positiva och negativa tankar, ord och handlingar blir till en del av vår individuella karma, men även av mänsklighetens gemensamma karma. Varje aktion får en reaktion. Men det vi sår i detta livet kanske vi inte får skörda förrän i nästa.
När vi tjänar osjälviskt hjälper vi till att sona både vår egen och mänsklighetens karma. Syftet med ett sådant tjänande kan dock aldrig vara att sona vår karma, då tillintetgörs den goda effekten av vår altruism. I samma stund som vi säger till oss själva att ”jag gör det här för det ger mig så mycket tillbaka”, har vi irrat bort oss från altruismens stig. När istället själva tjänandet blir lika naturligt för oss som att andas eller att gå, det vill säga att det blir till något vi inte tänker på att vi gör, då är vi tillbaka på rätt stig. Likaså kräver aldrig ett osjälviskt tjänande ett tack. Att förvänta sig ett tack för det man gör, innebär också att man kommit bort från det altruistiska tjänandet. Ofta är det vårt ego som behöver den där bekräftelsen i form av ett tack för utförd handling. De blir som ett kvitto på att man har gjort något bra, vilket för all del kan sporra till ytterligare goda handlingar, men det är då inte längre ett mystiskt eller altruistiskt tjänande.
Det kanske är onödigt att påpeka att man bara för den sakens skull ska låta bli att tacka andra när de gör något gott för oss. Varje mynt har två sidor. Att vara och att visa tacksamhet för det man får ta emot är en annan egenskap vi bör sträva efter att utveckla inom oss.
Ett villigt och osjälviskt tjänande öppnar nya vägar för oss, skapar nya insikter och en djupare förståelse för de Kosmiska lagarna som verkar i och utanför oss. Dessa kosmiska krafter verkar som en cirkel inom en cirkel och vi kan välja om vi, som aspirerande mystiker, vill ställa oss till den Gudomligas förfogande i den mindre cirkeln så att vi kan verka för mänsklighetens bästa, eller om vi vill verka inom den större cirkeln så att vi främst fokuserar på vår egen utveckling. De flesta av oss väljer att växla mellan de båda cirklarna, eftersom det är det som ger störst effekt för vår egen utveckling och därför även i förlängningen för mänsklighetens evolution. Det är alltså inget fel i att tänka på sig själv i detta eller att förvänta sig ett tack när man utför en god handling för någon annan. Däremot bör man vara medveten om skillnaden mellan dessa båda typer av tjänande. Det är bara två olika vägar som ger ett mer eller mindre snabbt resultat.
Ett par frågor man kan ställa sig ibland är: Utför jag denna handling för att jag ska må bra? Eller gör jag det för någon annans välbefinnande utan en tanke på mitt eget?
Ett fullständigt tillstånd av altruistiskt tjänande är det få av oss som klarar av att förverkliga i våra liv (och kanske är det inte ens önskvärt ur ett kosmiskt perspektiv), men det är något vi kan öva oss på genom att medvetet utföra goda handlingar. Ju fler gånger vi gör något, desto mer naturligt blir det beteendet för oss. När vi så har utfört en handling tillräckligt många gånger blir den till en integrerad del av vår personlighet och vi slutar tänka på att vi gör den. Det är själva grunden för det altruistiska tjänandet.
Vi kan börja med att hålla upp en dörr för någon, säga ett vänligt ord till en medmänniska, hjälpa till i vår lokala grupp eller på Storlogen, engagera oss i en ideell organisation, besöka någon vi vet är ensam – många små saker som tillsammans kan vägleda oss in på stigen som leder till mystiskt tjänande. Och när vi gjort detta till en vana blir det en naturlig del av vårt beteende och vår personlighet. Men för att komma dithän måste vi först börja med att se på oss själva och vårt eget beteende – och därefter förändra det vi ser som vi inte tycker om.
Med önskan om Djup Inre Frid!
Soror Claire B
Denne indvielse gav gnostikeren den højere indsigt, som var en slags mysterievisdom om pleroma. Denne "erkendelse" førte til frelsen. Når gnosis opnås, er gnostikeren klar til at modtage det hemmelige sakramente, som kaldes "udfrielsen" (apolytrosis; forløsning). Ved dette sakramente tilkendegiver kandidaten over for dimiurgen (skaberen), at han er uafhængig af skaberen og ikke tilhører dennes sfære, men har hjemme blandt dem, som har trandensceret denne sfære til den Højeste Gud.
Mysterierne gav gnostikeren den indre kraft, som på en fysisk måde blev ham givet gennem sakramentet. Det gav ham muligheden for at opstige til pleroma ved at besejre ondskaben.
I det ovenstående er underforstået gnostikernes brug af "erkendelse" og "fuldkommenhed", som selvfølgelig ikke er klart definerede begreber; dem vil jeg prøve at klarlægge, således at man får en meget større indsigt i hele gnostikernes tankeverden.
Erkendelse Vi kan se af det forannævnte, at "erkendelsen" er yderst vigtigt for det videre arbejde mod fuldkommenheden. Gnosis betyder noget i retning af indsigt, erkendelse, kendskab, viden og andre beslægtede begreber. Denne gnosis viser tilbage på begrebet "kend-dig-selv", - for alle mysterietraditionerne siger, at det er ved at kende sig selv, at man opnår frigørelse. Dette siges meget klart i Thomasevangeliet af Jesus:
"Jesus sagde "Den, som kender alt, men mangler sig selv, mangler alt."
Jesus kom med erkendelsen - den erkendelse, som tilintetgør glemslen og vildfarelsen, men der var ikke nok, der kunne "høre", så vildfarelsen korsfæstede ham.
For at kunne forstå begrebet "erkendelse" må vi forstå begreberne "glemsel", "uvidenhed" og "vildfarelse". Vi må forstå, at for gnostikeren medførte glemslen, at vildfarelsen opstod, så derfor ligger roden til erkendelsen i glemslen. Denne glemsel kaldes i vore dage for ubevidstheden (døden) hos mennesket; men det betyder også, at selv om mennesket er fysisk vågent, så sover det alligevel.
Dette viser sig hos individet som uvidenhed; men selv samme individ ved det blot ikke, men oplever verden med sine sanser og tror, at det er hele meningen. Det er dette, der er selve vildfarelsen. Det er derfor, at skaberens verden (=s vildfarelsen) er en illusion, når man er kommet ud af sin glemsel og har opnået "gnosis".
Det, man må forstå, er, at man må arbejde med sig selv for at opnå tilstanden, hvor man "kender sig selv" og sin sande natur, før man kan modtage "gnosis" eller, som mystikerne kalder det, "illumination".
Disciplen, som opnår at kende sig selv, opnår at se selv det, som Jesus ikke kan lære ham. Det vil sige, at gnostikeren bliver en discipel af sin egen tanke og opdager, at den er sandhedens fader. I meditativ tavshed lærer han af sig selv, hvad han behøver at vide. Men denne tilstand kræver, at man har opnået "gnosis"; ellers bliver det bare til vildfarelsens tankespind.
Dette illustreres af Jesus i Thomasevangeliet, da han beder sine disciple om at sammenligne andre med ham og fortælle ham, hvem han ligner. Thomas svarer efter Peter og Matthæus: "Mester min mund vil overhovedet ikke kunne sige, hvem du ligner." Og Jesus svarer "Jeg er ikke din mester for du har drukken af den sprudlende kilde, som tager til. Jeg har selv tilmålt den."
Når gnostikeren har opnået "gnosis", opdager han, at han har et stort ansvar ud fra devisen: "Kendskab forpligter." Gnostikeren skal nu ud at virke blandt "glemslen" - ligesom Jesus gjorde - og han advares mod tilbagefald. Han afprøves i, om han nu også er fuldkommen, ved, at han skal gå ud og vække de "døde" og styrkede vandrende på vejen.
Fuldkommenhed Fuldendelsen opnås, når: "... den fornuftige sjæl, som udmattes i sin søgen ... den lærte om Gud. Den arbejdede hårdt med at udspørge ... talte legemets lidelser, trættede sine fødder i evangelisternes fodspor, og lærte om den Uransalige ... Den fandt til sidst hvile i ham, som er i hvile. Den hvilede i brudekammeret. Det spiste festmåltidet, som den havde hungret efter ... Den fandt hvad den havde søgt."
Hvad er fuldkommenhed? Det er noget, som ikke har nogen mangel; dvs., at der i fuldkommenheden er opnået en hvilen i den Højeste Gud. Denne tilstand er en bevidsthedstilstand - så vidt jeg forstår gnostikerne - som varer så længe, det hyliske legeme eksisterer. Den dag, da faderen kalder på sin søn, forlader sønnen vildfarelsens skabelse og tager bolig i faderens fuldkomne verden "pleroma" og hviler sig sammen med fadenen.
Denne tilstand er faktisk lig med hinduernes Nirvana, som er en forsvinden op i altets skaber. Man må forstå, at man i det øjeblik, som man kan sætte sig i denne tilstand samtidig med, at man har sit fysiske legeme, bliver lig menneskesønnen, og at den åndelige del af mennesket er sønnen.
Så i selve fuldendelsen ligger erkendelsen og omvendt; sagt med andre ord: livet er uden begyndelse og uden ende. Mere er der ikke at sige om dette, for det kræver gnosis at kunne tyde den dybeste mening om gnosis.
Kirkens synspunkter Kirkens syn på disse begreber er hurtigt fortalt. Når en kristen har modtaget dåben, har den kristne fået erkendelsen og vil derefter modtage fuldkommenheden på dommens dag. Men så nemt er det nu heller ikke, for den kristne må prøve at efterleve Kristi budskab; dette er svært selv for den dogmatiske kristne, for mennesket er fuldt af fejl, fejler af og til og må bede om tilgivelse for at nå fuldkommenheden på dommens dag.
Sammenfatning Dét, man kan se af begreberne "erkendelse" og "fuldkommenhed", er, at de egentlig indeholder det samme princip, og at målet er at træde ind i pleroma. Når man gennem hård stræben opnår gnosis, er følgevirkningen ofte den, at sålænge man er på Jorden, må man hjælpe andre til gnosis; men da gnostikeren stadig lever i skaberens verden, kan han ikke udholde at have konstant kontakt til den Højeste Gud, men opnår kontakten gennem meditation, hvorved han modtager visioner. Denne stræben viser også, at jo mere bevidst, man bliver om, hvad man er, jo mere fri bliver man af den omkringværende sfære. Sammenligner man med kirkens udlæggelse af begreberne, kan man godt se, hvor de svage i troen går hen: de bliver i kirken, fordi de endnu ikke er rede til arbejdet.
Konklusion Jeg må konkludere, at selv om man ikke kan bevise det i videnskabelig forstand, har gnostikerne en lang tradition bag sig, og bruger de den kristne tradition som den klædedragt, der passer til menneskeheden i den periode, hvor de selv påstår Jesus.må have været deres mester. Han er nemlig den eneste, der har haft kapacitet til at give mysticismen en ny klædedragt.
Da kirken blev mere institutionel, udartede divergenserne, og kirken kom med deres trosbekendelse, som holder nogle ude fra kirken. Den blev lavet af politiske årsager, hvilket understreges af udråbelsen af gnostikerne som kættere, da de truede kirken med deres opfattelse. Det vil sige, at kirken opstod for at skabe et magtcentrum. Den tog dermed afstand fra alle gnostiske tanker og sagde, at den alene havde den rette lære, hvilket efter min mening er noget vås.
I gnostikernes begreber "erkendelse" og "fuldkommenhed" docerer gnostikerne hårdt arbejde med at lære sig selv at kende for at opnå "erkendelsen", som derpå opfølges af fuldendelsen af gnostikeren, således at han kan hvile i "fuldkommenhed". Kirken siger: tro, bliv døbt og efterlev efter bedste evne Jesu bud , og du vil få fuldkommenheden på dommens dag.
Ud fra disse kort rids og ud fra, hvad Jesus siger og gør i bibelen og i de gnostiske skrifter, kan jeg konkludere, at gnostikerne lever op til Jesu budskab om at opnå erkendelse og fuldkommenhed gennem tro og handlingen at lære sig selv at kende.
Konklusionen er, at gnostikerne havde ret; hvis de havde været med i kirken, eventuelt i toppen af hierakiet, ville det have været en guldgrube for kristendommen i dag.
Literaturliste
Hovedkilder
Giversen, Søren (SE): Sandhedens Evangelium Sphinx forlag, København 1990. Denne bog rummer det eneste fuldstændige kildeskrift og vil derfor være udgangspunktet for andre kilder.
Pagels. Elaine (TE): Tabernes Evangelier Hekla Danmark 1980. Oversat af Vibeke Bengtson. Dette værk er brugt til at uddybe og klargøre de centrale tanker i gnosticismen samt forholdet mellem gnosticismen og kirken.
Wilson, R.Mc L. (G & NT): Gnosis and the New Testament Basil Blackwell. Oxford 1968. Den rummer tanker om begreberne "gnosticisme" og "gnosis", som videnskaben definerer dem. Den prøver også at finde relationer mellem gnosticisme og det nye testamente. - Den er særdeles vanskelig i sin sprogbrug, men et yderst vigtigt redskab i denne opgave; derfor er der brugt en del tid på at få et så stort udbytte af den som muligt.
Kilder
Giversen, Søren (ThE) : Thomas Evangeliet Gyldendal, København 1990. Denne kilde siges af nogle forskere at være af gnostisk oprindelse, men Søren Giversen siger i indledningen, at den hører til en kristen, mundtlig tradition med meget gamle aner med asketisk holdning til verden.
Giversen, Søren (UG): Den ukendte Gud Hermes-skrifterne i oversættelse ved Søren Giversen G.E.C. Gad, København 1983. Den er brugt til bedre at forstå den ikke-kristne gnosticisme, som har mange lighedspunkter med selve den såkaldte gnosticisme.
Synspunkt-litteratur
Christensen, Torben (K & IR): Kristendommen og Imperium Romanum Munksgaard, København 1967. Den er brugt som baggrundslitteratur. Værket er identisk med Kirko Historia, når det drejer sig om gnosticismen.
Christensen, Torben & Goransson, Sven (KH): Kirko Historia Scandinavian University Books, Sverige 1969. Den er brugt som baggrundslitteratur for at få forståelsen af, hvad der foregik mellem kirken og gnosticismen.
Hagglund, Bengt (TH): Teologins historia Liber Laromedel, Lund 1975. Supplerende oplysninger til forståelsen af den historiske baggrund. - Forfatteren beskriver gnostikerne i negative vendinger i forhold til kristendommen .
Giversen, Søren (M & M): Munke og Mystikere Rhodos, København 1962. Den giver et godt indtryk af brændpunktet mellem gnostikere og den katolske kirkes udvikling.
Frater Benefactor
Værket beskriver en mystisk ø, Bensalem, som et skib fra Europa anløber efter i månedsvis at have sejlet rundt på må og få i Stillehavet et eller andet sted vest for Peru. Besætningen har ingen idé om, hvor de er havnet, men modtages venligt af beboerne på øen og bliver gradvist indviet i nogle af de hemmeligheder dette højt civiliserede samfund gemmer på. Tilsyneladende er dette samfund kommet temmelige meget længere på alle fronter, end befolkningerne i det gamle Europa. På øen følger man den oprindelige kristne religion, og det siges, at en ark eller kiste af cedertræ drev i land på øen med afskrifter af alle det gamle og det nye testamentes kanoniske bøger samt et skrift fra apostlen Bartholomæus. Dette skulle være sket omkring 20 år efter Jesu opstandelse, og folket har siden fulgt disse forskrifter til punkt og prikke som det perfekte kristne samfund, hvor alle er dydige, religiøse mennesker.
I ”Det Nye Atlantis” giver Francis Bacon en vision om fremtidige opfindelser og kundskab, og om et ideelt samfund på Jorden. I dette samfund hersker gavmildhed og oplysning, værdighed og herlighed, fromhed og samfundssind. Alle opfindelser og opdagelser anvendes til fælles bedste.
Men værket er meget mere end en simpel beskrivelse af et idealsamfund. Francis Bacon siges at have været centralt placeret i det broderskab, der igangsatte den omfattende fornyelse og højnelse af alle kunstarter og videnskaber i Europa, som vi i dag kender som renæssancen. Broderskabet var kendt som Ordenen for den Gyldne Hjelms Riddere eller Rosenkorsets Broderskab. beskriver han, hvordan morgendagens samfund burde organiseres ud fra Rosenkorslæren.beskriver han, hvordan morgendagens samfund burde organiseres ud fra Rosenkorslæren.
”Det Nye Atlantis” kan siges at være et Rosenkors-manifest på lige fod med ”Fama Fraternitatis” (1614), ”Confessio Fraternitatis” (1615) og ”Det Kymiske Bryllup” (1616). Værkerne blev udgivet i Tyskland og sammenkædet med navnet Christian Rosenkreutz, men udgivelsen i Tyskland var sandsynligvis blot for at fjerne opmærksomheden fra de centralt placerede rosenkorsbrødre i England, deriblandt Francis Bacon. Den store engelske historiker, Dr. Frances Yates, der fokuserede på studier af renæssancen, beskriver i sin bog ”The Rosicrucian Enlightenment” (1972) ”Det Nye Atlantis” som en lignelse baseret på hebraisk-kristen mystik og hermetisk tradition og sammenholder det med ”Fama Fraternitatis” og ”Confessio Fraternitatis”. Hun skriver: ”selv om navnet Rosenkors intetsteds nævnes af Francis Bacon i ”Det Nye Atlantis”, er det helt klart, at han kendte til Rosenkors-fiktionen og tilpassede den til sin egen lignelse. ”Det Nye Atlantis” var ledet af Rosenkorsbrødre, der usynligt rejste som Lysets Købmænd i den ydre verden fra deres usynlige kollegium eller center – nu kaldet Salomons Hus – og fulgte Rosenkors-Broderskabets regler med at helbrede de syge vederlagsfrit og med ikke at bære nogen bestemt klædning. Desuden forsegler kerub-vingerne pergamentrullen fra ”Det Nye Atlantis”, ligesom de besegler ”Fama”. Øen havde noget engleagtigt over sig, snarere end magisk, og dens embedsmænd bar et rødt kors på deres turban.”
Selve titlen ”Det Nye Atlantis” henviser formentlig til grundlæggelsen og udviklingen af kolonierne i Amerika, og til den rolle, Amerika ville komme til at spille i fremtiden som bærer af den 6. rodrace*.
”Det Nye Atlantis” skal læses billedligt og ikke bogstaveligt, og fortæller symbolskt om det, Rosenkorsbrødrene arbejdede med. Du kan læse meget mere om Rosenkorserne før og nu og om Rosenkors-Ordenen AMORCs arbejde i dag i Ordenens monografier (studiehæfter) og på www.amorc.dk, www.amorc.se og www.amorc.no.
Soror Amorifera
* Beskrivelsen af rodracerne er hentet fra Teosofien. Lige nu er Jorden iflg. Teosofien befolket af den 5. rodrace (den ariske rodrace) og rester fra den 4. rodrace (den atlantiske rodrace), hvor 5. underrace (den teutonske race) af den 5. rodrace repræsenteres af de vestlige kulturer. 6. underrace, der er multietnisk, er ved at blive dannet i USA og Australien, og skal en gang i fremtiden danne grundlaget for den 6. rodrace. Det er vigtigt at forstå, at beskrivelsen af rodracer og underracer intet har med begrebet ”race” at gøre, som vi anvender det i dag. Rodracer og underracer repræsenterer udelukkende forskellige faser af bevidsthedsudvikling. Alle mennesker skal igennem alle faser.
]]>Kroppen har sin egen bevidsthed; psyken har sin egen bevidsthed, og den er tilstede i hele kroppen. Psyken tilfører kroppen den energi, som kroppen har brug for for at kunne bevare livsprocesserne. Føden og luften er de elementer, som livsprocessen har brug for, så kroppen kan vedligeholdes.
Sjælen er ophavet til, at psyken og kroppen eksisterer, sådan lidt enkelt sagt. Sjælen er intelligensen og den nærværende oplevende bevidsthed.
Kroppens bevidsthed er fokuseret på at sanse ved hjælp af sine sanseredskaber - syn, lugtesans, følesans, smagssans, hørelse - og de indre sanseredskaber, der fortæller, hvordan det står til i kroppens univers.
Psykens bevidsthed modtager sanseindtrykkene og sammenligner med sine erindringer, erfaringer og vurderer kvaliteten og vigtigheden af indtrykkene. Psyken beregner alle scenarierne, som psykens nuværende tilstand bringer frem i lyset. Beregningerne vurderes ud fra det, vi tror på, er vores virkelighed, og det, som er vigtigt for os. Psyken vælger den beregning, som er tættest på det, vi sætter højt. Det betyder, at alle vores handlinger og beslutninger er baseret på, hvad der er værdifuldt for os, og hvad vi tror om livet lige nu.
Mange mennesker handler ud fra overbevisningen om, at de er deres krop. Dermed bliver de tanker og følelser, kroppen og psyken producerer, til deres egne tanker og følelser. Mennesker, der ser sig selv som en sjæl, oplever, at psyken og kroppen producerer oplevelser på grund af de tanker og følelser, som sjælen observerer ske i sindet og i kroppen.
Mange mennesker er opvokset med en overbevisning om, at vi er psyken og kroppen. Vi identificerer os med personligheden, og dermed oplever vi, at vi er vores tanker og følelser. Sjælen er bare noget, vi har; vi oplever ikke os selv som sjælen.
Det, som mysterieskoler og Rosenkors-Ordenen underviser i, hjælper egoet, vores psykiske personlighed, til at få en bredere forståelse af, at vi er en sjæl, der har en krop. Det sker igennem den proces, som studierne leder os frem til. Processens mål er, at vi (egoet) møder sjælen, og at vi gennem det møde opnår den dybe forståelse af vores sande natur. Mødet vil afstedkomme et skift i vores perspektiv. Vi bliver bevidste om, at vi er sjælen, der oplever, at det har en psyke og en krop, som er styret af den personlighed, der i psykologien kaldes for egoet.
Fra det øjeblik vi opnår denne forståelse, vil egoet samarbejde i større eller mindre grad, alt efter de livsomstændigheder vi lever under. Forståelsen medfører, at vi oplever mindre frygt, vi bliver lykkeligere og får flere gode oplevelser. Selve livsoplevelsen skifter, og vores livs formål kommer til at stå klart for os.
Du kan lære meget mere på vores hjemmesider.
Frater Benefactor
]]>Hvad er nu egentlig enhed?
Man kan dele dette emne op og beskrive det på mange forskellige måder. Her er et forsøg på en opdeling i 7 trin:
I første omgang vil ”enheden” være ren teori. Sætninger, påstande, som vi hver især må søge at fornemme. Hvad ligger der bag ordene? Hvad fornemmer jeg ved det? Hvad vækker det i mig? Derefter kan vi begynde at opleve det, startende med første trin, som er ”enhed bag aktivitet” = væren. Vi kan først fornemme, hvad enhed bag aktivitet er. Fornemme det og senere opleve det med større og større intensitet. Når et trin er oplevet helt, kan vi gå videre til næste trin. Der vil selvfølgelig være nogen overlapning, så man begynder på næste trin, før det forrige trin helt er sluppet eller integreret.
De 7 trin kunne se således ud:
Trin 1: Enhed bag aktivitet = væren
Det er det stille vand bag alt. Det kan alle komme i kontakt med gennem meditation. Det har ikke noget med højere bevidsthed at gøre. Dette trin har været meget oppe i tiden i nogle årtier, med masser af bøger omkring at være og at leve i nuet, bl.a. via den tysk/canadiske forfatter og spirituelle lærer, Echardt Tolle. Det er trin 1, han beskæftiger sig med.
I Rosenkors-Ordenen arbejder vi bl.a. med koncentration og balancen mellem mental aktivitet og hvile, og hvordan vi anvender vore sanser til at være helt til stede i det, vi beskæftiger os med.
Trin 1 er et absolut nødvendigt trin at træne, før man kan gå videre til næste trin, som er:
Trin 2: Naturen er hellig = liv – enhed bag naturen
Her er det, at du kan sanse det hellige liv i naturen. Du føler samhørighed med Jorden, træerne, vandet, himlen. Er ét med Jorden. Det er det, man kan kalde at være en naturmystiker.
Sådan en person som den store danske salmedigter B.S. Ingemann, der har skrevet så smukt om naturen, fx i salmerne ”I Østen stiger solen op”, og i ”Dejlig er Jorden”, han er faktisk ikke først og fremmest kristen – men snarere naturmystiker.
Trin 3: Personligheden er en forlængelse af sjælen
Tredje trin er, hvor vi oplever, at personligheden er en forlængelse af sjælen, som er den åndelige/vitale energi, der giver liv til ethvert levende væsen. Personligheden og sjælen lever i hver sin verden. De kæmper faktisk med hinanden. Når sjælen begynder at skue nedad og projicerer mere og mere af sig selv ned i personligheden, begynder vi at opleve nye vibrationer, og begynder mere og mere kunne blive et redskab for sjælen, hvilket er den oprindelige mening med personligheden. Derfor handler det ikke bare om at slippe personligheden hurtigst muligt. Det handler snarere om at kultivere personligheden, så den kan blive et perfekt redskab for sjælen. Vi har brug for personligheden til vi har nået trin 7 ”Alt er Det Ene Liv”.
I Rosenkors-Ordenen studerer vi også forbindelsen mellem personlighed og sjæl, og vi arbejder med øvelser, der kan hjælpe dig med at hæve vibrationsfrekvensen i dit væsen og sætte dig i niveau med din sjælsbevidsthed, så du kan opleve sjælen eller din åndelige natur i kortere eller længere tid.
Trin 4: Alle mennesker er en forlængelse af Gud
Det er på dette trin, at vi indser, at alle mennesker er guddommelige. Det er her vi træner at se mennesker, som Gud ser vedkommende. Se med Guds øjne. Det er lige meget om det er en sadist vi ser på, en arrogant person, en person fyldt med stolthed. Alle er forlængelser af Gud. Alle er guddommelige.
Det er et fantastisk godt trin at træne. Hvis fx en person gør noget dårligt mod dig, og du derved kommer til at tænke noget i retningen af: Hun er da også for dum…, kan du vælge at rette det med det samme – eller så hurtigt, du bliver opmærksom på det - til at se personen med Guds øjne, som det, om end ufuldkomne udtryk for Gud, som hun er. Gud elsker hende, og rummer alt hvad hun gør, hvorfor skulle du så ikke gøre det samme? Så kunne du vælge at formulere en sætning som: Gud elsker ….navn….gennem mig, og blive ved med at gentage sætningen, eller lade den stå og vibrere i dit system, til du kan mærke kærligheden. Det er en utrolig forløsende øvelse.
Trin 5: Alt stof er en del af Gud
Alt stof er frossen ånd. Atomer og subatomare partikler er i virkeligheden vibration og ikke fast stof. Også vor krop er en samling atomer, der konstant vibrerer under indflydelse af Åndsenergien, der har sit udspring i et center placeret i hjertet af Kosmos. Alle partikler, der indgår i vort materielle aspekt, stammer fra den essens, der har styret og stadig styrer stjerners og galaksers udvikling.
Alt i universet hænger således sammen, og studier har vist, at påvirker man en delpartikel et sted, vil der ske en virkning i en tilsvarende delpartikel i andet sted, måske 40 km borte. Det er påvist ved forsøg flere steder i verden, bl.a. ved universitetet i Insspruck i Østrig, hvor man over en længere afstand flyttede egenskaber fra en delpartikel til en anden delpartikel. Og der er lavet lignende forsøg i USA.
Som et kuriosum er der i den omfattende Alice Bailey-litteratur (teosofi) fremsat den tese, at hele solsystemet er Guds tanke. En tanke, Gud holder fast forankret i sit sind i dyb meditation. Så må vi bare håbe, at Gud husker sin daglige meditation, og ikke slipper denne tanke et eneste sekund, så vi risikerer det modsatte af det såkaldte Big Bang.
I Rosenkors-monografierne er et helt trin helliget forståelsen af vibration og åndsenergi.
Trin 6: Mørket er en del af Gud
Vi er tvunget til at operere med, at selv mørket er Gud. Det kan være en svær hurdle at komme igennem. Men når vi bevæger os op på det guddommelige plan, er der ikke nogen skelnen mellem lys og mørke, alt er en del af Gud. Lys og mørke er to sider af samme sag.
Trin 7: Alt er Det Ene Liv
Her har vi så det ultimative trin, hvor alt er Det Ene Liv. Alt fødes, lever og ånder i Det Ene Liv. Det vi også kunne kalde det non-duale trin eller Kosmisk Bevidsthed, hvor der ikke mere er nogen skelnen mellem to poler.
Dette var et forsøg på at beskrive vejen mod enhed ud fra egne studier og træninger. Hvis du skulle have fået lyst til selv at udforske området, vil du finde masser af inspiration og støtte i Rosenkors-monografierne, der er bygget op, så du via teori og øvelser langsomt bliver bevidst om dig selv som fysiskt og åndeligt væsen, og det vi i Rosenkors-Ordenen kalder Min Hjertes Gud og Min Forståelses Gud. På en sikker måde udvides din bevidsthed gradvist, og din vibrationsfrekvens hæves og bringer dig tættere og tættere på din sjælsbevidsthed og i sidste ende på Kosmisk Bevidsthed.
Du kan læse meget mere om Rosenkors-Ordenen AMORC på www.amorc.dk, www.amorc.se eller www.amorc.no.
Soror Amorifera
]]>De mysterier som åsyftas har i grunden alltid varit hemliga, eller dolda för den profana världen. I gamla tider fanns mysterieskolor där sökare invigdes i vissa hemligheter. Detta är en tradition som än idag förs vidare genom Ordenssällskap och andra sammanslutningar.
För att förstå vad mysterierna innebär utan att avslöja vad de innehåller, kan man istället tala om vad det mystiska arbetet innebär.
En mystiker är en person som strävar efter att nå insikt om livets och naturens mysterier. Varför är vi här? Vad är meningen med vår tillvaro? Hur kom världen till? Finns det en gud och vilken natur har denne i så fall?
För att nå dessa insikter studerar en mystiker universum, naturen och människan samt de lagar som styr vårt universum. Detta sker genom att denne använder sig av allt av förmågor som människan förfogar över. Vi har våra fysiska sinnen och vår intelligens, som möjliggör för oss att observera, analysera, kontemplera etc. Vi har våra känslor som kan ge oss upplevelser av en emotionell art och som kan fungera som vägvisare in till vår egen innersta natur. Varje känslomässig reaktion har något att lära oss. Och inte minst har vi en transcendent förmåga att överskrida alla fysiska, emotionella och mentala gränser, som gör att vi kan uppleva en andlig dimension i tillvaron.
En mystiker arbetar på alla nivåer av sin varelse – den fysiska, mentala, känslomässiga och andliga – för att hitta svaren på sina frågor. Där vetenskapen i allmänhet endast engagerar två eller möjligen tre (inom t.ex. psykologin) av dessa mänskliga ”kroppar” - den fysiska respektive den mentala och eventuellt den emotionella - försöker en mystiker ha ett mer holistiskt närmande till de universella frågorna och använda sig av alla möjligheter.
En mystiker kan tillhöra en religion, men det är inte nödvändigt. Det är den egna erfarenheten av det andliga som räknas och det är endast genom eget arbete som mystikern finner svaren. Mysteriet finns i naturen och människan, inte i dogmer eller böcker.
Hur arbetar då en mystiker? Läser han eller hon inga böcker? Jodå, det finns mycket inspiration och många idéer att ta del av genom böcker och vårt sinne kräver stimulans för att hålla sig vitalt. Men efter att ha läst en inspirerande bok, kontemplerar mystikern innehållet och funderar över de slutsatser som författaren kanske kom fram till. Ett rent mentalt arbete. Om boken innehåller andlig konst eller emblem talar dessa till våra känslor och genom att visualisera dessa i sitt inre, kan vi tränga djupare in i dem och låta dem tala till oss på ett djupare plan. Kanske går vi ut i naturen och studerar de lagar som finns där, det som kallas ”naturens bok”. Genom våra sinnen tar vi in hela skapelsen och kontemplerar det vi upplever.
Allt detta tar sedan mystikern med sig in i en djup meditation, där denne öppnar sig för impulser från det som ofta benämns som den Inre Mästaren, vår gudomliga del. Utan att störas av de fem sinnena, av tankar eller av känslor gör denne sig till ett tomt kärl, som är redo att fyllas av det som kommer från det Inre.
Vad är då syftet med allt detta för en mystiker? Kan man inte bara njuta av skapelsen utan att lägga alltför mycket tankearbete på varför den finns där? Vad är nyttan av det?
Först och främst skapar uppenbarligen en mystikers arbete en känsla av välmående och lycka i honom eller henne, annars skulle det inte finnas någon anledning att fortsätta med detta arbete. I tillägg märker mystikern att arbetet också bär frukt och han eller hon börjar få små glimtar av ett nytt medvetandetillstånd och en annan tillvaro - av något annat, som ännu inte kan beskrivas med ord. Detta ”något” är så mycket större än den fysiska tillvaron och de insikter och tankar som kommer mystikern till del, kommer inte från dennes fysiska sinnen. De kommer någon annanstans ifrån - från det som kallas ”den andliga dimensionen” i brist på bättre ord. Plötsligt börjar mönster uppenbara sig, synkroniciteter och intressanta fenomen. Detta leder till en än större nyfikenhet och en förnyad vilja och inspiration att tränga allt djupare in i den egna tillvarons mysterium. Den egna erfarenheten visar att det finns något att upptäcka, en outforskad ”inre värld” som är oändligt mycket större än det synliga universum. Mystikern är på det viset en upptäcktsresande, som utforskar de ännu vita fläckarna på mänsklighetens karta. En kartläggare av mysteriet människan.
Soror Claire B
]]> Raziel’s bok ble gjennom ættene overlevert muntlig fra generasjon til generasjon og behandlet strengt hemmelig blant jødene. Således er det en ubrutt linje fra erkeengelen Ratziel’s nedtegninger av Guds ønsker til Adams bønn til Gud om rettledning om veien tilbake til Paradiset. Via Noah og hans sønn Shem, Abraham og videre til Isak og Jakob. Denne dypt hemmelige kunnskap har båret mange forskjellige navn, iblant blitt misbrukt men er i dag kjent under navnet Kabbalah i den jødiske tradisjon. Kabbalah på hebraisk betyr «å ta imot».
Det henger fortsatt et mystisk slør over relasjonen mellom Raziel’s Bok og Kabbalah hvor innholdet stort sett ble holdt hemmelig for de få innvidde inntil trettenhundretallet. Da ble læren åpent tatt i bruk i den store oppblomstringen av Kabbala læresteder i Europa . I dag tror vi at den første skriftlige nedtegningen av Sepher Raziel er fra mye senere, begynnelsen av 1700 tallet i Amsterdam, men man antar at selve nedtegningen av den muntlige legenden har foregått over århundre.
Historikerne mener at opprinnelig var Kabbalah en betegnelse på en muntlig overlevert lære, som ble samlet og nedskrevet i Mishna rundt år 200. Mishna er i vår profane verden omtalt som jødenes fortolkninger og forklaringer til Mosebøkenes mange lover og leveregler.
Kabbalistene derimot vet at tekstene inneholder flere lag som kan leses på mange måter avhengig av innsikt og kunnskap, og at kun mystikere gjennom hemmelige tolkningsmetoder kan finne frem til skjult visdom og kunnskap om Gud, universet, skapelsesprosessen og derved gi menneskene det Kabbalah kaller det kosmiske kartet. Dette kartet er uatskillelig knyttet til Kabbalahens 2 verktøy. Livets Tre og Jakobs Stige. Dette er de verktøy Gud skjenket Adam og Eva gjennom Raziel’s Bok for å finne veien tilbake til Paradiser. Hvordan dette oppnås er kabbalaens dypeste hemmelighet.
Så langt legenden, denne legger vi nå litt til side og ser på de historiske sporene knyttet til Kabbalah.. Her bør vi skille mellom spor hentet fra de muntlige overleveringene versus de tidlige nedtegningene. Blant de eldste kildene er det dessverre nesten bare muntlige overleveringer med de variasjoner dette skaper.
Blant de tidligste kabbalistiske beskrivelser hentet fra jødedommen finner vi Hekhalot. Dette er skrifter bestående av samlinger fra Midrashim kildene fra det som kalles den talmudiske perioden. Det er i Talmud vi finner de religiøse lovene og kommentarene til disse. Men her finner vi også en rekke visdomsord – ofte i malerisk prosa, mange spennende fortellinger og allegorier. Blant de mest kjente er kanskje fortellingen om Ben Elijah og den eventyrlige oppstigning til de himmelske stedene . Her beskrives hvordan han ser den guddommelige vognen, de himmelske stedene og tronen der Gud sitter i det guddommelige Palass. Mye av den kabbalistiske Hekhalot litteraturen retter derfor blikket mot søking mot de fire himler. Disse finner vi igjen i nyere skildringer om Kabbalah både i Livets Tre og Jakobs Stige.
En gang mellom det tredje og sekstene århundre finner vi skriftlige kilder. Her dukker bl.a. teksten med navn Sepher Yetzirah opp. Dette er en av de viktigste tekstene fra autentisk Kabbalah. I Sepher Yetzirah finner vi beskrivelsen om hvordan Gud skapte verden og ifølge tradisjonen, har disse beskrivelse deretter gått i arv fra Adam og opp gjennom hele Gamle Testamentet. Hvorvidt dette er en del av legenden eller historien får vi beholde som et åpent spørsmål. Men det vi vet er at skriftlærde og historiegranskere fortsatt diskuterer Sepher Yetzirah’s opprinnelige opphav. Noen mener at det finnes spor som peker mot et babylonsk opphav og at disse antas å være daterte til før Kristus. Men for kabbalistene er Sepher Yetzirah først og fremst knyttet til beskrivelsen av sefirotene, dvs. skapelsens 10 faser eller utstrålinger og hvordan disse beskriver de kvalitets aspektene og manifestasjonene som knyttes til Gud og skapelsesprosessen. Kunnskap om disse mysteriene ble antatt å gi magiske krefter for de initierte. Det er fascinerende å studere hvordan Sepher Yetzirah har klart å beholde noen av disse mystiske slørene tiltros for århundre med iherdig forskning og religionshistorisk granskning av antall original materiale og spor til potensielle opprinnelige kilder, men også blindspor for å villede den uinnvidde.
Flere synes at Sepher Yetzirah både er ustrukturert og springene når det gjelder forklaringer av skapelsen og de 10 utstrålingene. Det er derfor først i Sepher Bahir, Lysets Bok, vi møter det vi i dag kjenner som de klassiske utsagnene om kabbalistisk lære. Lysets Bok tar oss med inn i mysteriene om opprinnelsen til Kabbala og hinter om hvor og hvordan Kabbalah er skjult i Det Gamle Testamentet. «Bahir" er hebraisk og betyr lys og denne tittelen er sikkert ikke tilfeldig hentet fra Job 37:21. Dette er den første bibelske teksten som er sitert i Lysets Bok . Anbefaler deg å lese og kontemplere over nevnte tekst i Job’ bok.
Bahir hadde bra timing og ble ganske raskt en anerkjent kanonisk tekst for kabbalistiske studier og antatt av mange å være et arbeid av tidlig dato. Flere forskere mener også at Bahir inneholder og hinter om beskrivelser av det som kan være rene gnostiske motiver innenfor hjertet av den rabbinske jødedommen. M.a.o. striden mellom det ortodokse og bokstavtro gammeltestament tolkning versus forvoksningen av nyreligiøse strømningene støttet av kabbalistiske skrifter var i gang! Varianter av disse «ideologiske» stridighetene finner vi igjen flere steder i Syd-Europa opp gjennom middelalderen frem til da jødene ble fordrevet fra Spania og Portugal. Blant de mest kjente retningen som sto mot hverandre var Kabbalah enklavene i Catalonia og i Castilla. Mange mente at kabbalistene i Catalonia gikk for lang i å trekke linjer mot gresk og islamsk kultur og billedgjøring av Gud. Som motvekt oppstod derfor Kabbalah skolene i Castilla som støttet seg på Sepher Bahir, Lysets Bok. Resultat av denne prosessen kjenner vi i dag som Zohar, Boken om Stråleglans. Zohar er desidert den mest betydningsfulle dokumentasjonen om Kabbalah og er «moren» til de fleste nye doktriner og skoler innenfor Kabbalah. Zohar er i dag kreditert til Moses de Leon, som levde i det muslimske Spania under siste del av tolvhundretallet, men flere forskere og religionshistoriske mener Zohar inneholder materiale fra en rekke bidragsytere.
Zohar er en samling av kommentarer til Toraen, men at den er også ment som veileder for mennesker som har nådd høy spirituell innsikt. For skjult inne i Zohar finner vi beskrivelsene av de spirituelle tilstandene mennesket vil oppleve når sjelen utvikler seg. Tilknyttet sluttfasen av denne vandring sier Zohar at sjelen oppnår ”den siste korreksjonen”, dvs. transformasjonen mot den høyeste grad av spirituell fullkommenhet. Spennende lesning! Zohar gir deg ikke nøklene til det skjulte innholdet før du er rede. Dette blir ivaretatt gjennom at Zohar strukturelt er bygget opp slik at bare de som har nådd et visst spirituelt nivå vil fult ut kunne dra nytte av tekstene. M.a.o. før vi starter jakten på Zohar’s mysterier, må vi forberede oss gjennom Kabbalahens grunnleggende tekster om de store sammenhengene i universet, skapelsen og sjelen.
Våren 1492 kunngjorde kong Ferdinand og dronning Isabella av Spania at alle jøder pga både verdslige og religiøse grunner måtte forlate landet, overlate sine eiendeler og aldri returnere. Totalt ble omkring 200 000 jøder deportert mens omkring 50 000 konverterte til kristendommen. men ble stort sett fratatt all tidligere innflytelse og makt. Utvisningen av jødene fra Spania skapte nesten en total kollaps i den jødiske verden men de ble reddet av de krigerske ottomanene. Ottomanenes mektige hærførere forsto at jødeenklaver kunne ha strategisk betydning i Midtøsten og Sultan Suleyman den Store ga dem derfor tilgang til erobrede områder som vi i dag kjenner som Israel. Her fikk derved de jødiske flyktningene fra Europa et fristed - sitt nye Hellige Land. Og det var her i dette området i de galileiske åsene, kjent som Safed, at Kabbalahen fikk sin nye oppblomstring. Bl.a. gjennom Rabbi Moses Cordovero omfattende arbeider med å utarbeide kommentarer og forklaringer til Zohar. Moses Cordovero ble av mange kalt den siste originale kabbalist. For hans etterfølger Rabbi Isaac Luria startet, etter hans død, en omfattende omskriving av den opprinnelige Kabbalah. For det var i Safed Rabbi Isaac Luria lanserte sin Luria Kabbalah som raskt spredte seg til land utover Midt Østen. Luria Kabbalah inneholdt nye kabbalistiske doktrinen om eksistensen av Guds herlighet, Shekina og betydningen og plikten om at menneskene utførte god gjerninger for å fremskynde den nye Messias komme.
Lurias doktriner beskriver skapelsen som en tredelt prosess, Gud klargjorde plass for selve skapelsen, den u-perfekte skapelsesprosessen og hvordan menneskene må reparerer prosessen for først da kunne bli forent med Gud. Denne doktrinen er svært mytisk og fylt med spekulasjoner om skapelsesprosessen, men er av mange sett på som forklaringer på grunnleggende aspekt av livet, universet og mennesket oppgave i materien. Lurias doktrine brøt imidlertid radikalt med den Kabbalah Moses Cordovero hadde bygget opp gjennom sine tolkninger av Zohar, nemlig at menneskene alltid gjennom sefiroene har en bro til Gud og at Gud finnes i alt og alle (Jfr. Johannes 10:34 og kristendoms beskrive av forholdet mellom Gud og mennesket). Beskrivelsen av denne broen er det vi finner inne i Livets Tre, veikartet tilbake til Paradiset – Edens Hage.
Hva har skjedd med Kabbalah i nyere tid? Her ser vi at siden det 17 århundre har Kabbalah spredd seg ut i mange regioner og folkeslag og har påvirket en rekke retninger innen esoterien. Bl.a. hermetismens syntese med ny-platonsk kristen teologi, alkymien og magien. M.a.o. Kabbalah, slik vi kjenner den i dag, er ikke lengre eksplisitt bundet til jødiske tradisjoner. Kabbalah har på godt og vont utviklet seg fra kun å være en muntlig overlevering av tradisjoner for noen få innvidde og hemmeligholdt til å bli en samling av skrifter og lærebøker til «alle som er interessert i esoteri og mystikk». Her finner vi også hele spekteret av læresteder, Kabbalah sentrene hvor noen kun fokuserer på den opprinnelig tradisjonen til andre typer organisasjoner med forretningsmodeller som tilbyr Kabbalah som selvutviklingsinstrumenter. Utover til den opprinnelige tradisjonen, autentisk Kabbalah er det Lurias Kabbalha som i dag er mest benyttet når det gjelder å engasjere mennesker og forklare våre plikter på jorden. I kontrast til Moses Cordovero som lærte oss at mennesket alltid har en bro til Gud
Til slutt la oss kontempler over et utdrag fra Raziel Bok, overlevert fra Gud til Adam og derved til oss alle (fritt oversatt fra hebraisk) «Engelen Raziel ga Adam kunnskap om ordets makt, tankens kraft og sjelens kraft og hvordan mennesket kan harmonisere egen fysisk og åndelig eksistens gjennom meditasjon, visualisering og intonering av de kombinasjoner av tegnene i det hebraiske alfabetet som former Guds navn» אז יש
Rosenkors-Ordenen AMORC står på tre grunnpilarer, Gnosis, Hermetisme og Kabbalah. I våre selvstudiehefter som vi kaller monografier vil du finne spennende stoff om Kabbalah og hvordan vi i dag kan nyttiggjøre oss av denne tradisjonen. Besøk også våre hjemmesider og fyldige arkiver på www.amorc.se/arkiv.htm, www.amorc.no/arkiv.htm eller www.amorc.dk/arkiv.htm for å oppleve mer om Kabbalah og vår innholdsrike tradisjon.
Broder Inge
]]>Begreberne defineret af videnskaben For at kunne forstå den gnostiske tankeverden er det vigtigt at vide, hvordan teologerne og videnskaben skelner mellem gnosticisme og gnosis:
Gnosticisme Gnosticisme er det kristne kætteri eller de afvigelser, som forskellige menigheder havde i forhold til den spirende kirkelige organisations fortolkning af, hvad der er den sande kristne lære.
Gnosis Gnosis er en bredere fortolkning, som inkluderer hele idékomplekset, uanset hvilken religiøs baggrund der ligger til grund for den gnostiske bevægelse.
Gnosticisme og gnosis ”This gnosis of gnosticism involves the divine identity of the knower (the Gnostic) the known (the divine substance of one’s transcendent self) and the means by which one knows (gnosis as an implicit divine faculty to be awakened and actualised.)”
Det ovenstående forklarer meget klart, hvad meningen med at modtage gnosis er. (Se endvidere kapitlet om erkendelse og fuldkommenhed.) Endvidere må man vide nogen om gnostikernes tankeverden og begreber. Jeg har udvalgt væsentlige begreber, som berører deres kosmologi (læren om skabelsen) og soterilogi (læren om Kristi dualitet).
Kosmologi og soterilogi Gnostikernes idéverden skabte behov for at opdele verden (universet) i nogle filosofiske begreber. I deres kosmologi støder man på ordene:
Emanationer Emanationer - udstråling (Guds udstråling)
Æoner Æoner - Gudens udstrålinger, som betegner både tidsaldre og evige verdener samt de magter, der råder over disse. - Æonerne kaldes under ét "pleroma", som gerne oversættes med "fylde, fuldkommenhed, i den forstand, at der ikke mangler noget i fuldkommenheden", men kan også betegnes som "den åndelige verden".
Sophia Æon, som falder ud af pleroma og skaber følgende elementer: det pneumatiske element, der oversættes med noget i retning af "ånden"; det psykiske element lig med det sjælelige element og til sidst det hyliske element, som betyder materie.
Dualisme Derudover arbejder gnostikerne med begrebet "dualisme". som for mange mennesker har fået betydningen: modsatte begreber, som er adskilte. Den reelle betydning af dualismen er, at den opstår, når noget ikke er fuldkomment. Det illustreres udmærket i Thomasevangeliet:
"Hans disciple sagde: "Vis os det sted, hvor du er, for at vi må søge efter det!" Han sagde til dem:" Den, som har ører, skal høre! Der er lys i det indre af et lys-menneske, og det oplyser hele verden. Hvis det ikke lyser, er der mørke."
Dualismen skildres således ofte med begreberne lys og mørke: lys ==> gnosis => kundskab ==> visdom mørke => materie ==> uvidenhed => ondskab
Dualismen opstod på grund af Sophias fald = syndefaldet = adskillelse fra det større lys, der medfører delvis fravære af lys. Sagt på en anden måde er det, at når man kun har et begrænset antal liter olie til rådighed, så vil alle rummene ikke kunne blive opvarmet ordentligt i hele fyringssæsonen.
Processen er selvforstærkende, således at mørket vinder større indpas i skabelsen, hvorfor man må opnå gnosis for at kunne vende tilbage til ophavet.
Doketisk kristologi Gnostikerne havde en doketisk kristologi, som går ud på, at Kristus ikke havde et fysisk legeme, men et skinlegeme, og at det derfor var overleveringen gnosis, der havde betydning og ikke Kristi død og lidelse. Gnostikerne havde også en form for predestinationslære (skæbnelære), som sagde, at en skæbne var forudbestemt. Der må efter min opfattelse hér tænkes på muligheden for at opnå gnosis og derved vende tilbage til pleroma.
De ovenfor nævnte forskellige elementer blev også brugt til at klassificere menneskene og bestemme deres skæbne. Pneumatikerne var selvskrevne til at blive frelst, psykikerne (hvortil de kristne hørte) kunne vinde den frelsende kundskab, hylikerne (= materie) var lukket ude.
Denne inddeling tolker jeg som følger: Hylikerne er de væsner, som ikke har tro overhovedet, men som vi i dag kalder for materialister med alt, hvad deraf følger af negativt. I det øjeblik, de bliver troende (psykikere, kristne troende), får de muligheden for at vinde den frelsende kundskab, men den troende må udvikle sin ånd for at modtage denne kundskab. Dette arbejde medfører til sidst, at man bliver pneumati-ker og derfor kan modtage gnosis og vende tilbage til ophavet.
Allegoriens betydning Gnostikerne brugte den allegoriske fortolkning til at finde frem til den skjulte sandhed, som de gennem læren har fået overdraget fra Mesteren selv (læs: Jesus) gennem hans udvalgte disciple. Da gnostikerne var et litterært folkefærd, har de i skrift gjort rede for deres forståelse af kristendommen.
Gnostikerne mente, at de var de sande kristne, og at kirken bare ikke havde forstået skriftens sande indhold. For gnostikerne var den sande lære nedfældet i skriften og den apostolske tradition. Dette sammen med deres læretradition gjorde derfor, at de måtte give en autentisk udlægning af og vise, hvor den sande tradition fandtes. De var de første til at skrive kommentarer til skriften:
"Skriften åbnede sig kun for en pneumatisk eksegese (åndelig fortolkning), som alene pneumatikeren kunne udøve."
Gennem den allegoriske metode fandt de hele deres opfattelse i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Især skabelsen havde en meget stor betydning for gnostikerne, for det var her, den egentlige adskillelse fra kirken opstod. Kirken og gnostikernes opfattelse var meget ens i det første og i det andet århundrede. Det egentlig stridsspørgsmål beroede på den politiske magtkamp.
Gnostikernes egen udlægning af deres kosmologi og soterilogi Fundamentet hos gnostikerne var deres kosmologi og soterilogi, som jeg her vil citere for at give læseren indblik i gnostikernes tankeverden:
Kosmologi Aktualiteten var den Højeste Gud fuldkommen og god "Ved emanationer fra den guddommelige væren opstod en himmelsk lysverden "pleroma" (åndelig verden), hvis lysæoner levede kærlighedens fuldkomne liv. Den sidst emanerede lysæon, der gerne kaldes Sophia (visdom), brød imidlertid ud af den guddommelige harmoni og blev som følge deraf stødt ud i mørket. Her fødte hun i sin fortvivlelse og længsel efter det guddommelige de pneumatiske, psykiske og hyliske elementer. Af det sjælelige stof opstod den jødiske skabergud og hans engle, der af materien skabte det synlige univers og mennesket. Men også det pneumatiske eller guddommelige lysstof var - skaberguden uafvidende - blevet plantet i verden. Da Jahve og hans engleskarer blev klar over dette, efterstræbte de de mennesker, der besad det pneumatiske element, for at kunne bemægtige sig det.
Soterilogi Da pneumatikerne i denne kamp var ved at gå tilgrunde, sendte den Højeste Gud i sin barmhjertighed Kristus, der var de himmelske lysæoners fuldkomne frembringelse. Han tog bolig i mennesket Jesus og åbenbarede den sande erkendelse, der skænkede dem indsigt om deres himmelske oprindelse og belærte dem om vejen tilbage til den guddommelige "pleroma". Inden Kristus vendte tilbage til lysverden, betroede han nogle udvalgte blandt sine disciple den sande "gnosis". Den skulle de forkynde, så alle pneumatikerne kunne blive vakt til forståelse af deres sande jeg og blive frelst. Først da var Kristi frelsergerning bragt til afslutning, når det pneumatiske var blevet forløst fra det hyliske og psykiske omklamring og havde fundet sin plads i den guddommelige pleroma. Dermed var den guddommelige harmoni blevet genoprettet - alt andet blev opløst i intetheden.”
Diskussion over kosmologien og soterilogien Gnostikernes opfattelse og filosofiske tolkning har hele sit udspring i denne kosmologi og soterilogi. På den baggrund kan man bedre forstå deres måde at tolke Jesu fødsel, dåb, liv og død samt opstandelse.
Kosmologi Det er helt klart, at gnostikernes tolkning af skabelsen og af Jesu virke har sat sindene i kog hos de mere dogmatiske kirkefædre. Da jeg første gang læste skabelsesberetningen, mindede den mig om den jødiske mysterietradition, også kaldet "Kabbalah", som har eksisteret fra ca. år 100 f.v.t.
Den ortodokse (dogmatiske) fortolkning af skabelsen går ikke så godt i spand med gnostikernes, fordi disse har en Højeste Gud og en skabergud, der er den jødiske gud. Det skaber for dogmatikeren problemer med monoteismen, for dogmatikeren bekender sig til følgende trosbekendelse: "Jeg tror på en Gud,'den almægtige fader, himlens og jordens skaber." Der er forskere, der ligefrem mener," at denne trosbekendelse oprindeligt blev formuleret på foranledning af Marcion for at holde ham og hans tilhængere ude fra kirken.
Marcion havde netop lagt vægten på uoverensstemmelserne mellem jødernes gud med retfærdighed og straf og Jesu budskab om den tilgivende og kærlige Gud.
Vi ved, at den Højeste Gud skabte pleroma. Lad os se på, hvordan skaberguden blev til, for bedre at forstå Marcions tolkning.
Valentinus fortæller i en myte om, da altets moder (Sophia) skabte verden gennem sine lidelser:
"Således opstod Jorden af hendes uro, vand af hendes rædsel, luft af fortætningen af hendes smerte, mens ilden .... var indeholdt i alle disse elementer, ligesom uvidenhed lå skjult i disse tre lidelser."
Har man lidt kendskab til jødernes guds navn, ved man, at det skrives IHVH. Jøderne tillægger bogstaverne følgende elementer:
I = jord ; H = vand ; V = luft ; det sidste H = ild
Oprindeligt blev det kun skrevet IHV, hvor H = vand og ild.
Man aner, at gnostikerne har fat i den rigtige ende - set med en mystikers øjne - hvad angår, hvem den virkelige skaber er. I bibelens skabelsesberetning ligner skaberen et dualt væsen og dermed et timeligt væsen, hvori det gode er tilstede sammen med det onde. Det vil sige, at der er træk i ham, som tildeles. Satan; dette minder mig om bibelens Lucifer, der som en falden engel er Satan. Lucifer betyder lysbringeren, og Satan betyder mørket, forandringen, timeligheden. Disse to personer går op i en højere enhed i IHV, hvilket kunne give et spor af eller en idé om, at gnostikerne har ret i deres fortolkning af skabelsesberetningen.
Sammenfatning af kosmologien Trosbekendelsen har hermed afstukket linjerne for troens udvikling, men ingen ved, om den også er sand. Umiddelbart må jeg konkludere, at divergenserne i kristendommen var af politisk art, hvilket man kan se af kirkens senere integration af munkesamfund med førende kristne mystikere, som ligner gnostikerne utrolig meget i deres beskrivelse af deres “gnosis".
Soterilogi Ser man bort fra, om Guden var delt i et højere og et lavere væsen, kommer man i vanskeligheder, fordi Kristus ifølge gnostikernes soterilogi skulle komme fra en af de højeste æoner og være en fuldkommen frembringelse, der nedsteg til timelighedens verden for at lade dem "høre", som kan "høre". Han bar faderens navn:
"Sønnen er hans navn. Han har således ikke skjult ham i det hemmelige, men sønnen var til, og han gav navnet til ham alene. Således er navnet faderens, ligesom faderens navn er sønnens ...."
Kristi opgave er at føre hele æonen tilbage til pleroma og dermed befri menneskesjælene fra materiens fangenskab, således at de kan vende tilbage til åndeverden.
Det at blive frelst består altså i, at sjælen (dvs. også IHV og hans skabelse) renses og derefter opstiger til det guddommelige, hvoraf det er udsprunget.
Her er der kun den uoverensstemmelse mellem gnostikerne og kirken, at hos gnostikerne er det kun pneumatikerne, der kan "høre". Det vil sige, at for dem er budskabet det vigtigste, fordi det fortæller om "gnosis". Derimod havde kirken, som ville organisere sig, brug for Jesu lidelse som det væsentlige ved Kristi tilsynekomst på Jorden. Men selv IHV hørte Jesu budskab, og derfor blev der skabt en vej for æonens opstigning til lysets verden. Kirken har brug for Jesu lidelse på korset; det er den nødt til, fordi den kun anerkender IHV som den "højeste gud".
Opstandelsen Dette fører os videre til korsfæstelsen og opstandelsen samt til problemet om, hvad Jesus Kristus er/var.
Kirken er helt klar i sin betragtning: Jesus var et menneske, som var undfanget af Gud og derfor Guds søn, som led på korset .og opstod tre dage efter.
Gnostikerne derimod svinger lidt, men den mest almindelige fortolkning er den, at Kristus nedsteg fra faderen som den fuldkomne søn, inkarneret som Jesus» og levede til sin korsfæstelse, hvorefter han opsteg til faderen.
Kirken hæftede sig så kraftigt ved Jesu død, at det blev til sønnens død, hvorimod gnostikerne siger, at legemet blev dræbt, men at sønnen.er evig. Legemet kan for gnostikerne sammenlignes med det tøj, som mennesket bærer. For" gnostikerne er Kristus et åndevæsen, der aldrig kan ødelægges, men som består evigt, og uden menneskeligt legeme; det, man så, var et skinlegeme. Denne overbevisning kaldes doketisk kristologi. Hele vægten lægges på Kristi oplysningsværk. Man kan således se, at kirken har brug for eller kun kan se den jordiske Jesu liv og død på korset. For gnostikerne er budskabet jf. ovenfor absolut det vigtigste.
Kigger man videre på opstandelsen, forstår man, at Jesus må være mere i retning af det, som gnostikerne siger. Dét passer nemlig bedre ind i det budskab, som alle kan opfatte: kærlighedens budskab. For bliver man åndelig, vil lidelsen ikke være lidelse for mennesket, for da erkender man, at legemet er en illusion som resten af verden.
Jesu opstandelse giver problemer på begge fronter; i bibelen er der modstridende oplysninger, som be-eller afkræfter, om Jesus viste sig for apostlene i et fysisk legeme eller i et åndeligt legeme, som muligvis kunne fortætte sig, således at man oplevede legemet som værende fysisk. Da disciplene spørger Jesus, mens han stadigvæk lever, om, hvornår han vil åbenbare sig for dem, svarer han:
"Når I tager jeres tøj af uden at skamme jer og tager jeres klæder af og lægger dem under jeres fødder ligesom de små børn og træder på dem, da
Dette må jeg tolke som "ånd kan kun se ånd" jf. ovenfor; det er derfor, pneumatikeren er den eneste, der kan frelses.I Philipsevangeliet siges der om Kristus:
"Han overraskede dem alle, for han viste sig ikke, sådan
Dette tema beskrives i Johannes' apokryfen og i Johannes' gerninger. Det overbeviste Johannes om, at hans natur er åndelig og ikke fysisk. - Selv i bibelen møder vi det åndelige væsen, hvor Maria Magdalene ser Jesus, men ikke må røre ham, samt i bibelen, hvor Jesus går med to af sine disciple, uden at de genkender ham, før de skal spise, og han velsigner brødet, hvorefter han forsvinder for øjnene af dem.
Sammenfatning Man må nu nok lade spørgsmålet om, hvorvidt Jesus er et fysisk eller et åndeligt væsen, stå åbent; min egen holdning til Jesu legemeliggørelse er imidlertid, at han må være åndelig og kunne manifistere sig ligesom englene uden et fysisk legeme, for det giver hans budskab endnu større mening.
Jesu mål Vi er nået til målet for Jesu opgave gennem døden på korset og det, der fulgte. Havde Jesus da ikke sagt, at han ville ødelægge templet, som det skete, da han døde? Dette siges kort i bibelen og tillægges ikke større værdi end, at Gud straffede mennesket for dets ulydighed. Men i Philipsevangeliet bliver der på en meget smuk og på en særdeles symbolsk måde fortalt om, hvad der skete:
"The rendering of the veil is made the basis of theological interpretation: it symbolises the free and unhindred access to God achieved for all through the death of Christ."21)
Det vil sige, at for gnostikerne bygger Kristus bro fra pleroma til den faldne æon Sophia og får vendt IHV, således at han også arbejder med på at få hele æonen med tilbage til pleroma.
Sammenfatning De grundlæggende tanker og begreber, som gnostikerne havde, var på mange områder fælles med kirkens tanker, men efterhånden, som kirken blev en institution, opstod uenigheden. De gnostiske begreber, som blev anfægtet af kirken, er nævnt i det følgende: dualitets-begrebet, som især viser sig gennem gnosticismens skabelsesberetning og dens fortolkning samt dens brug af begreberne lys og mørke.
Men kigger man rundt i verden, opdager man, at den faldne verden ikke er fuldkommen. Derfor må der være modsætninger tilstede for at skabe udvikling. Denne udvikling anskueliggøres af gnostikerne ved, at der findes tre elementer, hvoraf ilden er en del.
Elementerne er det pneumatiske og det psykiske samt det hyliske; de repræsenterer en udviklingsform, hvor hylikeren udvikler sig til psykiker, som så har mulighed for at udvikle sig til pneumatiker, som er den eneste, der kan modtage gnosis.
Når "gnosis" er opnået, er der kun selve opstigningen tilbage, men den kommer kun til veje ved faderens hånd. Derfor lægger gnostikerne så stor vægt på Jesu egentlige opgave at oplyse om vejen tilbage til faderen; men når al pneumaen er tilbage hos faderen, vil resten forsvinde ud i intetheden, hvilket igen viser, at det egentlige princip er pneumaen udgående fra den Højeste Gud.
Det store værktøj, gnostikerne bruger, og som bibelens Jesus siger, at de skal bruge, fordi de har modtaget mysterierne, så at de kan "høre" budskabet i lignelserne, er den allegoriske metode med pneumatisk eksegese som indfaldsvinkel på allegorien.
Dette faktum er med til at give gnostikerne helt andre tolkninger af kirkens bøger end kirken, hvilket måtte provokere kirken til en reaktion på dette dilemma. Derimod brugte gnostikerne, når de selv skrev, allegorier, som skulle tolkes åndeligt; derfor havde man brug for gnosis til at forstå indholdet korrekt.
Rosenkors-Ordenen trækker på gnosis kilden, som mange af de gnostiske retninger også brugte meget aktivt. Den næste note om emnet handler om gnostisk erkendelse og fuldkommenhed. Der er skrevet flere noter om Gnosis her på vores blog och på FB. Dem finder du på vores websider. www.amorc.dk www.amorc.se og www.amorc.no
Frater Benefactor
]]>Mörker är också läkande på sitt vis. När vi sluter ögonen är det i det inre mörkret vi finner vila och läkande sömn. I sömnen drömmer vi och bearbetar det vi varit med om. För många mystiker ger drömmar svar på frågor och skapar impulser till handling. En mystisk dröm är något mycket speciellt, och det finns aldrig någon tvekan om att det finns ett djupare budskap med den.
Att lära sig att tolka sina drömmar är annars en av de mest nyttiga lärdomar man kan göra. Genom drömmen lär vi känna oss själva och kan utföra vår egen djupanalys – utan att behöva betala dyra pengar till en psykolog eller andlig vägledare. Drömmen visar oss vad det är vi behöver ta tag i, hur våra problem yttrar sig och ibland också hur problemet kan lösas. Det är vår direktkontakt med både vårt eget djup och det gudomliga Medvetandet.
Ofta är drömmar symboliska, eftersom det är det språk vår själ talar. Många gånger har vi drömmar som vi tycker är märkliga eller rent av absurda, men att det är så kanske enbart är för att vi ska uppmärksamma dem? Att de är så viktiga att vår själ så att säga ”ropar ut” budskapet för att vi ska tvingas kontemplera det?
För många är drömmar enbart kuriosa, något alla har, men som inte betyder något och som man sällan berättar om. För Rosenkorsaren är drömmen ett verktyg för hans eller hennes inre utveckling och därför arbetar vi mycket med att lära oss att förstå symboler och hur vi kan använda dem. Vi kontemplerar och mediterar över symbolerna för att försöka få ett grepp om dem. Och vi söker i konst, litteratur och gamla gravyrer för att hitta ledtrådar, för många gånger är det gammal symbolik som dyker upp i mystiska drömmar.
Även under djup meditation kan symboler dyka upp i sinnet, när vårt inre kommunicerar direkt med vårt medvetande. De symbolerna kan likna drömmens symboler, men saknar ofta den kringliggande ”berättelsen” eller ramen som följer med drömmen. Under meditationen uppnår många mystiker ett drömliknande tillstånd som tillåter oss att färdas genom de olika medvetandeplanen: det fysiska, mentala och andliga. Dessa ”resor” är lika verkliga som den fysiska realitet vi befinner oss i när vi är vakna.
Hösten är en vacker tid för dessa inre resor. Naturens sakta bortdöende, uppmuntrar till kontemplation över filosofiska frågor: Vem är jag? Vad är min uppgift på jorden? Vad finns bortom dödens gränser? Hur kan jag leva mitt liv på bästa sätt? Genom att färdas genom alla tre medvetandeplanen finner vi svaren på dessa frågor och vårt inre fylls på med ytterligare insikter, ännu mer kunskap, kanske även lite visdom och en Djup Inre Frid!
Soror Claire B
]]>