03 Jul 2021

Feminine mystikere del 4 - Pernelle Flamel

I vor undersøgelse af feminine mystikere gennem historien er vi nu kommet til det fjortende århundrede og alkymisten Pernelle Flamel (1326-1397?). Det var nu hendes mand, Nicolas Flamel, der var berømt, mens hun måtte affinde sig med en plads i skyggen, selv om de var fælles om deres alkymistiske arbejde og deres søgen efter De Vises Sten.

Ægteparret levede et almindeligt liv om dagen, medens de udførte deres alkymistiske arbejde om aftenen og natten. De studerede og prøvede at dechifrere gamle skrifter og en gammel alkymistisk bog af ”Abraham the Jew”, som de havde erhvervet ved en tilfældighed, for at komme tættere på deres mål.

Selv om den franske kong Charles V havde forbudt arbejdet med alkymi, fortsatte Pernelle og Nicolas ufortrødent deres eksperimenter, der blev kronet med held i januar 1382, hvor det lykkedes dem at forvandle kviksølv til rent sølv. Efter den hvide sten blev den røde sten født af deres fingre og inspirerede sind. Det var lykkedes dem at fremstille guld!

Ægteparret Flamel fortsatte med at leve et beskedent liv, samtidige med at de angiveligt finansierede mange hospitaler i Paris, adskillige kirker og kirkegårde, ligesom de ydede hjælp til de fattige. Og som led i udbredelsen af deres mystiske arbejde lod de også forskellige hieroglyffer og billeder dukke op i Paris. På den måde håbede de i et indviet sprog at forevige den viden, de havde.

Deres opdagelse af De Vises Sten handlede dog ikke bare om at omdanne uædle metaller til ædle metaller. Deres sande rigdom var ikke af denne verden. Det siges, at Pernelle Flamel, da hun var i tredserne, ikke viste tegn på alderdom, så rygterne gik, at ægteparret også havde fundet kilden til evig ungdom. Helt evig var den dog ikke, for Pernelle gik over i 1397 og Nicolas i 1417. Efter Pernelles overgang rejste Nicolas en pyramide på hendes gravsted til minde om sin elskede hustru og samarbejdspartner.

Og faktisk blev Pernelle og Nicolas også foreviget på anden vis, idet to gader i Paris blev opkaldt efter dem. Ikke nok med det. I flere tilfælde har nyere litteratur bygget den ene eller begge ægtefæller ind i deres historier, således fx i ”The Sorceress: The Secrets of the Immortal Nicholas Flamel” (2009) (Troldkvinden: Den udødelige Nicholas Flamels hemmeligheder) af ireren Michael Scott, hvor Pernelle er én af karaktererne, ligesom hun nævnes i forbifarten i ”Harry Potter og De Vises Sten” af J. K. Rowling, uden dog at nogen af ægtefællerne rent faktisk optræder i bogen eller filmen. Så Pernelles og Nicolas’ alkymiske arbejde lever videre og kan også i dag inspirere nutidens mystikere.*

Rosenkors-Ordenen AMORC er en moderne, filosofisk skole med rige traditioner, og undervisningen dækker både de materielle og de immaterielle aspekter af tilværelsen. Formålet med Ordenens virksomhed er at bidrage til menneskehedens kulturelle og åndelige udvikling, og undervisningen indeholder både praktisk livsvisdom og metafysisk filosofi. Der bliver også undervist i meditation og andre øvelser, der har til formål at vække medlemmenes latente psykiske evner. Det er gennem disse evner, man bliver bevidst om den guddommelige helhed, vi alle er en integreret del af. Undervisningen formidles til medlemmene via månedlige udsendelser af studiehæfter samt ved kurser og møder. Du kan læse meget mere om Rosenkors-Ordenen AMORC på www.amorc.dk, www.amorc.se og www.amorc.no.

Soror Amorifera

* Inspirationen til beskrivelse af Pernelle Flamels liv er primært hentet fra: Hélène Bernard: ”Great Women initiates”.