11 Dec 2019

En persons søgen er en personlig rejse

Hvad får et menneske til at starte på en åndelig rejse? - Når jeg eller andre spørger en person om, hvad der fik ham/hende til at starte en åndelig søgen, så bliver der ofte svaret, at der manglede noget i livet. At man følte sig tom, at man savnede mening, at man længtes efter et eller andet.

Vi lever alle i samme verden, men hver især i en kultur bestemt af, hvor i verdenen vi er vokset op. Forholdene i vores kultur præger os for livet. Det samme gælder for mig. - Lad mig dele min historie med jer.

I folkeskolen læste vi i kristendomstimerne de forskellige historier i biblen. Det var velsagtens i 2.-4. klasse. Under læsningen af det gamle testamente opbyggede jeg en indre modstand mod disse historier. Jeg spurgte min lærer, hvorfor vi skulle læse dem, for de beskrev jo kun krig mod andre, som ikke troede det samme som dem. Jeg sagde, at de historier ikke passede med, hvad Jesus sagde og gjorde. Svaret var, at det stod i biblen.



Min barnlige konklusion blev, at kristendommen ikke var Jesus kærlighedsbudskab, og at jeg derfor ikke kunne bruge kristendommen til noget. Fra mit 10. år og helt frem til mit 23. år kunne jeg ikke tage kristendommen alvorligt og fokuserede i stedet på videnskaben og alt det, som jeg kunne opleve og opdage ude i verdenen.

I  80’erne var jeg ved at færdiggøre min uddannelse som landmand, hvor lederuddannelsen foregik på Lyngby Landbrugsskole i Roskilde. Det var en kostskole, hvor mange elever også boede i weekenderne. Om vinteren havde vi ikke meget at lave, så en lille gruppe begyndte at  mødes og tale sammen om det, der nu rørte sig i os.

Jeg mødte en, som havde et helt andet ståsted end mig. Hun var inderlig kristen, og alligevel klikkede vi godt sammen. Vi begyndte at føre dybe samtaler om, hvad vi troede på. Vi hyggede os, fordi ingen af os prøvede at overtale den anden til vores forståelse. Vi brugte mange timer sammen i samtaler om tro og videnskab.

Samtalerne bevægede noget i dybet af mig. Efter at vi havde færdiggjort vores uddannelse, gik vi hver til sit. I dag står hun som den katalysator, der satte mig i gang med min søgen efter noget, jeg ikke havde en ide om. Jeg var lukket for kristendommen, men jeg var nysgerrig på den del af livet, som videnskaben ikke berørte.

Jeg vidste ikke, hvad jeg søgte. Jeg var drevet af min nysgerrighed og af en indre fornemmelse for, om jeg gik den rigtige vej. Jeg undersøgte meget, og det meste kunne jeg ikke relatere mig til; det blev lagt på hylden, hvor kirkens kristendom lå.

Jeg blev bevidst om, at det i kristendommen, som jeg oplevede som sandt, var de få ting, som biblen fortalte, at Jesus havde sagt og gjort. Biblen fortæller kun meget, meget lidt om, hvad Jesus sagde og gjorde. - I dag forstår jeg, hvad mit 7-10-årige jeg fornemmede.

En dag så jeg et symbol og en annonce i tidsskriftet Det Ukendte. Symbolet var et Rosenkors. Min spontane følelsesmæssige reaktion var: her er min familie, her hører jeg til. Det var så stærk en oplevelse, at følelsen den dag i dag er lige så stærk som for 37 år siden.

Symbolet vækkede i mig en impuls og en følelse af forbundethed med traditionen. Når jeg kikker tilbage på dengang, kan jeg kun sige, at jeg var drevet af nysgerrighed og lyst til at udforske mig selv. Jeg er stadig meget nysgerrig. Jeg opdager stadigvæk flere og flere subtile ting om min egen natur. Jeg prøver at inspirere andre til at kigge indad og undersøge sig selv. Det er, hvad Rosenkors-impulsen betyder for mig.

Min søgen var ikke en følelse af at mangle noget eller et behov for at høre til noget bestemt. Mine valg - Rosenkors-Ordenen, meditation, symboler, ritualer - gjorde, at jeg blev opfattet som den mærkelige i min vennekreds. Jeg stod ved det, jeg lærte i min søgen. Og jeg lærte hurtigt at lade være med at tale om mine interesser, når jeg var sammen med mine venner. Og alligevel oplevede de, at jeg forandrede mig.

Åndelig søgen er en personlig og privat rejse. Det, som vi lærer på rejsen, skal vi ikke overbevise andre om, er sandheden. Vi skal være eksemplet, som inspirerer vores omgivelser og dermed vækker den indre natur og lyst hos andre mennesker til at tage på sådan en rejse.

Rejsens mål er ikke at udvikle fantastiske psykiske evner, få dybe spirituelle oplevelser eller at kende sig selv. Sådanne evner og oplevelser er i min opfattelse snarere metoder, hvormed egoet binder os til den fysiske verden - ligesom en edderkop fanger sit bytte i sit net.

REJSENS MÅL er selve rejsen. Det, vi lærer som åndelige søgende, er at foretage rejsen bevidst. Tage bevidste beslutninger. Være bevidste om vores sande natur. Leve bevidst og nysgerrigt. Undersøge alt, hvad der kommer ind i vores bevidsthedsfelt, med dyb interesse.

Mennesket er et åndeligt væsen, der oplever det vibratoriske plan, som vi kalder universet, og som vi oplever igennem vores krops sanser og vores psykes fortolkninger. Målet for vores åndelige rejse er at udvikle vores krop og psyke til at være tillidsfulde kar for vores åndelige jeg, så vores åndelige jeg kan udtrykke sig i verdenen.

Indtil vi begynder at forstå det, vil vi leve et liv baseret på frygt, mangle nogen eller noget at høre til eller have en følelse af ikke at være god nok. Vi tør kun tro i stedet for at have tillid, uanset hvad der sker i vores liv. Tillid kommer af erfaring. Vores erfaring vokser, fordi vi undersøger det, der kommer til os på rejsen.

Vi har alle et evigt liv. Hver gang vi træder ind i dette univers, tager vi en ny klædedragt på for en kort stund, hvor vi kan opleve og erfare noget mere om vores sande natur.

Hvordan den enkelte forstår og tolker undervisningen i Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. er individuel og foranderlig. Jeg har tidligere forstået undervisningen på en anden måde, end jeg gør i dag. Faktisk forstår jeg den hele tiden på nye måder, fordi jeg konstant undersøger, reflekterer  over og redigerer min forståelse af min natur, efterhånden som jeg møder nye ideer, vinkler og perspektiver.

Hver gang jeg har måttet ændre på min forståelse, skyldtes det en intuitiv fornemmelse af, at en ny indsigt var mere rigtig for mig lige nu. Og hver gang har jeg implementeret den nye indsigt alle de steder, den berørte. For jeg har lært, at der ikke er nogen konstanter på dette plan - alt forandrer sig hele tiden.

Jeg vil gerne inspirere dig til at starte på sådan en livsrejse. Vi er på konstant rejse. Men ved at ændre fokus fra ubevidst frygt til bevidst tillid bygget på vores egen bevidste erfaring bliver rejsen mere spændende. Du er unik; derfor bliver din rejse unik. Principperne, vi arbejder med, er ens; på grund af den unikke måde, vi hver især bruger dem på, skaber vi hver vores unikke rejse.

Målet er at rejse bevidst og møde alle nye oplevelser som en “kær ven”: vær nærværende med ham, hende eller det, og giv igen slip på ham, hende eller det i taknemmelighed over den tid, I havde sammen.

Verden har behov for fred. Den kan kun skabes, hvis vi alle hviler trygt i vores sande natur og bevidst møder verden i tillid. Tilliden og trygheden får vi, når vi bevidst ved, hvem vi virkelig er og udtrykker os herfra og ud i verden.

Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. kan hjælpe dig på din spændende rejse. Du kan læse mere her: amorc.dkamorc.seamorc.no.

Frater Benefactor